Begrundelsen var selvfølgelig, at min far protesterede mod den fatale, liberale udlændingepolitik. Så måtte han være et svin ifølge Auken.

Havde et folketingsflertal dengang lyttet, havde Nørrebro, Vollsmose og Gellerup stadig været danske bydele, hvor enhver frit og trygt kunne færdes. Kurt Westergaard og co leve uden livvagter og livslang frygt.

Der blev ikke lyttet. Margrethe Auken gav bolden op til en gigantisk bagvaskelseskampagne, der har kørt ud år og år ind – også (ikke mindst) i præstekredse.

I 2013, to dage efter mordforsøget på Lars Hedegaard, udnævnte hendes mand, den ellers meget lærde Erik A Nielsen, Hedegaard til et ”patetisk fjols og og gav ham og andre ytringsfrihedsforsvarere ansvaret for terroren: ”Hvad har deres forkomne begreb om frihed ikke kostet alle danskere i forhøjet trusselsbillede og kæmpemæssige stigninger til efterretningsudgifter? Lars Hedegaard er ikke et tragisk offer, han er et patetisk fjols!«

Vildt at man på den måde prisgiver dem, der udsættes for et barbarisk terrorangreb. Ganske enkelt hadefuldt.

Nu, 32 år efter Margrethe Auken udnævnte min far til repræsentant for afskummet, erklærer næste Auken-generation, den Radikale Ida Auken, at DF alligevel havde lidt ret osv.

Jeg regner med at hun vil blive hyldet hele vejen rundt nu, for sin pludseligt opståede visdom. Alle de andre diskrete opportunister vil elske det. Nu hvor enhver kan se, at det var rigtigt hvad DF og min far sagde i 90’erne

For dem af os, der har en lidt bedre hukommelse, kan det til gengæld godt være lidt svært at falde på halen over denne bekvemme kovending.

Jeg ved godt det sådan set er et godt tegn, at de mest forbenede nu vender om. Men beklager, kvalmen har svært ved at fortage sig.

Gengivet med Katrine Winkel Holms venlige tilladelse, og hentet fra hendes Facebook-profil