Asylansøgninger til Danmark ser stadig ingen ”straks-opbremsning” 16 uger ind i 2018. Løkke Rasmussen begår spin overfor vælgerne.

I valgkampen 2015 lovede Lars Løkke Rasmusen der ville kommer en ”straks-opbremsning” i antallet af ”flygtninge” til Danmark:

»Hvis ikke vi gør noget nu – som i nu – så risikerer vi, at udviklingen kommer helt ud af kontrol. Og så kan den ikke rulles tilbage. Så kan vi ikke følge med. Så skaber vi grobund for flere parrellelsamfund i Danmark, flere ghettodannelser, flere udgifter. Det må og skal der bremses op for«, siger Lars Løkke Rasmussen (Politiken d. 9. juni 2015)

Siden 2015 er der sket noget. Først og fremmest fortsatte strømmen massivt henover efteråret 2015, men også i 2016 og 2017 kom der i tusinder af asylansøgninger. Dette trods lukningen af Balkanruten og trods skærpelserne af asyllovgivningen i 2016.

Men det stopper ikke her. Der kommer stadig personer til Danmark som søger asyl. Faktisk op mod 200-250 om måneden. Det er hvad politiet registrerer. Det er op mod 3.000 bruttoansøgninger alene om året.

Det viser de ugentlige registreringer fra politiet.

Men regeringen Løkke Rasmussen hæfter sig ved det samlede årstal er lavere end i de slemme år 2014, 2015 og 2016. Således kunne Inger Støjberg i januar 2018 glæde sig over, at der var kommet ”færre” asylansøgninger i 2017:

– Jeg er ikke i tvivl om, at vores stramme kurs i udlændingepolitikken er blevet kendt langt ud over vores landegrænser, og det var præcis den effekt, jeg ønskede, udtaler hun i pressemeddelelsen med tallene.

Selvom bruttoantallet ikke viser sammensætningen af oprindelsesland, om det er asylansøgere der er registreret i andre EU-lande eller om de kan få asyl og senere familiesammenføring skal der meget til for, at kunne kalde det en ”straks-opbremsning”. Det er typisk Venstrespin. Problemet med de voksende muslimske parallelsamfund daterer sig tilbage til 80’erne og tidligere og voksede op gennem 90’erne og nullerne med tusindvis af asylansøgninger plus efterfølgende familiesammenføringer. År efter år. Asyl der bliver til vedvarende ophold og efterfølgende omkvalificering til begrebet ”indvandrer” og så ”minoritetsperson” og ”nydansker” og dansk statsborgerskab.

Kilder: Politiken – Utlændinge- og Integrationsministeriet – DK