Stillbillede: BBC Newsnight / YouTube.

I et manifest som Philippe Val søndag offentliggjorde i Le Parisien, tager den tidligere redaktør for tidsskriftet Charlie Hebdo et flænsende intellektuelt opgør med den nye antisemitisme i Frankrig.

Manifestet er underskrevet af 250 fremstående personer i politik, samfundsliv og åndsliv – blandt andre tidligere præsident Nicolas Sarkozy, de tidligere statsministre Manuel Valls og Jean-Pierre Raffarin, filosofferne Pascal Bruckner og Alain Finkielkraut, skuespilleren Gérard Depardieu og forfatteren Boualem Sansal.

Teksten, som er omtalt også i Le Figaro, kommer ud tre dage før offentliggørelsen af en essaysamling førstkommende onsdag, «Le Nouvel Antisémitisme en France» (Albin Michel, red.), hvor femten intellektuelle tager den samme åndelige gift under behandling.

De to udgivelser finder sted måneden efter mordet på den 85 år gamle Holocaust-overlevende Mireille Knoll i Paris, som på tragisk vis aktualiserer temaet. Dette er det sidste i en række af elleve antisemitiske drab i Frankrig de senere år, det grusomste af dem vel nok torturdrabet på Ilan Halimi i 2006 – hvor offeret i ugevisblev bestialsk mishandlet af en gruppe muslimer.

Frankrigs kultur er dybt rodfæstet også i jødisk kultur, og et Frankrig uden jøder er ikke længere Frankrig, men demokratisk bankerot, hedder det i manifestet, som fastslår at jødernes frygt ledsages af politisk, officiel og almen tavshed – medierne inkluderet.

Jøder har 25 gange større sandsynlighed for at blive angrebet end muslimer i Frankrig, fortsætter Philippe Vals tekst, og som oftest er det netop muslimer som står bag angrebene på jøder. I hovedstadsregionen har da også ti procent af jøderne set sig nødsaget til at flytte, fordi de følte sig utrygge der, hvor de boede eller hvor børnene gik i skole.

«Det er en stille etnisk udrensning som sker i Clemenceaus og Emile Zolas land», slår Val fast, og hans forklaring er ikke nådig:

Hvorfor denne tavshed? Fordi den islamske radikalisering, og antisemitismen den bærer med sig, hos dele af den franske elite blot anses som udtryk for et socialt oprør, selv om det samme fænomen observeres i så forskellige lande som Danmark, Afghanistan, Mali og Tyskland. Fordi man foruden den ekstreme højresides gamle antisemitisme har antisemitismen hos dele af den radikale venstreside, som i antizionismen har fundet et alibi for at omdøbe jødernes bødler til samfundets ofre. Fordi en krybende valganalyse viser at der er ti gange flere muslimer end jøder som stemmer.

Imamer som siger at antisemitismen truer islam, friheden og verdensfreden, er under politibeskyttelse, hvilket siger meget om det skrækregimente som islamisterne påfører Frankrigs muslimer, fortsætter manifestet, som også går løs på Koranen:

Vi forlanger derfor at de vers i Koranen, som tager til orde for drab eller afstraffelse af jøder, kristne og ikke-troende bliver erklæret som forældede af teologiske autoriteter,

ligesom Bibelen er blevet genstand for kritik og det andet vatikankoncil tog et opgør med den katolske antisemitisme. På den måde kan hellige tekster ikke benyttes til at retfærdiggøre forbrydelser, siger manifestet, som forventer at «islam i Frankrig viser vej». Vi kan ikke vente.

Køb Hege Storhaugs bog her!