Nyt

Stillbillede: OndaTV Sicilia / YouTube.

 

Næsten 1400 migranter er i løbet af lørdag og søndag blevet samlet op fra Middelhavet og taget med til Italien under en række forskellige redningsaktioner i havet nord for Libyen, skriver La Repubblica.

Både NGO-er og militære fartøjer tilhørende Eunavformed kom flere gummibåde og en toetages træbåd til undsætning, oplyser Roma-avisen. 538 migranter er allerede gået i land på havnen i Trapani på Sicilien fra skibet Aquarius tilhørende SOS Méditerranée, 93 personer er gået i land fra et militærskib i Pozzallo, mens 500 andre er på vej til Catania med et Eunavformed-fartøj. Proactiva Open Arms har 134 personer ombord, og Seawatch 94.

11 personer er desuden omkommet under et forlis udenfor Sabratha, mens 263 andre er blevet taget med tilbage til det afrikanske kontinent af den libyske kystvagt.

Etter en forholdsvis rolig periode er mennesketrafikken ud fra det nordafrikanske land dermed steget kraftigt – formentlig dels som følge af det mildere vejr efter påske, og dels på grund af ændrede omstændigheder på libysk territorium, hvor der for nylig blev begået et selvmordsattentat mod general Khalifa Haftars styrker.

 

 

 

 

Køb Hege Storhaugs bog her!