Nyt

Billede: Argumentet om at Norge må bære sin del af byrden har ikke samme appel som før. Befolkningseksplosionen i Afrika er én tungtvejende bevæggrund til holdningsændringen.

Norge bør stoppe med at tage imod asylsøgere, kvoteflygtninge og familiesammenførte for i stedet at bruge resurserne i nærområderne. Det sagde den indvandringspolitiske ordfører, Jon Helgheim, fra det indvandringskritiske parti FrP, i radioprogrammet Politisk kvarter, mandag.

Partiets argument er at man hjælper langt flere ved at koncentrere indsatsen lokalt. Norge kan ikke gøre begge dele: Hvis modtagelsen af asylsøgere i Norge fortsætter som hidtil, vil pengene skulle tages fra sundhedsvæsenet og ældreomsorgen. Det er helt uacceptabelt.

Norge bruger 20 milliarder kroner om året på modtagelse af flygtninge. Disse penge vil FrP heller bruge i nærområderne.

Partiets talsmand mødte i radioprogrammet en modstander fra Arbejderpartiet, som ikke godtog at det var et spørgsmål om enten/eller.

– Vi har et ansvar for at tage vor del af de flygtninge som findes i verden, hjælpe mennesker som er drevet på flugt til at komme videre i livet og kunne starte på ny et andet sted. Ikke sidde i en flygtningelejr til evig tid, siger Sivertsen.

Han henviste til at det er over 60 millioner mennesker i verden der flygter. Om der går en grænse for hvor mange et land på lidt over fem millioner kan tage imod, er et spørgsmål som ikke rejses.

Ved årsskiftet var der 916.625 personer med indvandrerbaggrund i Norge. Dette er 17,3 procent af befolkningen og en stigning på godt og vel 32.000 siden i fjor. (nrk.no)

Programleder Astrid Randen konfronterede Sivertsen med en kronik som Aps indvandringspolitiske ordfører, Masud Gharahkhani, havde i Dagbladet for nyligt, hvor han skrev:

Det vi foretager i dag er, brutalt sagt, at tage maden ud af munden på børn i flygtningelejrene for i stedet at fodre norske asyladvokater.

Hvem er det, der taler på vegne af Arbejderpartiet, spekulerede Randen over. Sivertsen havde store problemer med at svare.