Bogen Europe All Inclusive, skrevet af Tjekkiets tidligere præsident Václav Klaus sammen med den arabisktalende økonom Jiří Weigl, der for nylig blev udgivet af den ungarske ‘Századvég School of Politics Foundation’, er allerede blevet oversat til seks sprog. ‘Századvég School of Politics Foundation’ har forbindelse til tænketanken Századvég, der er tæt relateret til partiet FIDESZ, hvis leder er den ungarske premierminister Viktor Orbán. Forfatterne skriver i bogen:
“Det, vi er vidne til i dag, er en lige så grundlæggende udfordring for Europas fremtid… og navnlig dens ‘integrerede’ del medfører hykleri, pseudo-humanisme og andre tvivlsomme ideer. [Når] de farligste af dem er de nuværende moderigtige, og i sidste ende suicidale, multikulturalistiske og menneskerettighedsaktivistiske ideologier… Ideologierne fremmer ideen om, at migration er en menneskeret og at retten til at migrere fører til yderligere rettigheder, herunder velfærdsydelser til indvandrere… Europa er blevet svækket af venstrefløjens utopiske forsøg på at ændre et kontinent, der engang var stolt af sin fortid, til at blive en ineffektiv solidarisk stat, hvis indbyggere går fra at være borgere til at blive afhængige klienter.”
 Tjekkiets tidligere præsident Václav Klaus (til venstre) gav i februar 2018 Ungarns premierminister Viktor Orbán (til højre) en ungarsk oversættelse af sin bog Europe All Inclusive. (Billedkilde: Václav Klaus Institute) |
Det følgende er uddrag af Václav Klaus’ tale: “Er vores medlemsskab af EU en sand velsignelse?” afholdt den 22. februar 2018 på Corvinus Universitetet:
Jeg kom til Budapest for at deltage i lanceringen af bogen om den nylige masseindvandring til Europa. Den formelle lancering fandt sted i går på det ungarske videnskabsakademi.
Vi har med bogen ønsket at bidrage til at tilbagevise de fejlagtige og misvisende tolkninger af den aktuelle europæiske migrantkrise. De er blevet promoveret og udbredt af Europas politiske og intellektuelle eliter med deres progressive, multikulturelle og politisk korrekte syspunkter og holdninger. Deres tænkning er baseret på den grundløse antagelse, at masseindvandringen er et positivt socialt fænomen. Vi er meget uenige. Det er ikke et positivt fænomen, det destabiliserer Europa, det bringer den fredelige udvikling i nogle europæiske lande i fare.
Historien fortæller os, at enhver masseindvandring skaber betragtelige kulturelle, sociale og politiske konflikter, sammenstød og spændinger. Indvandringens pris har altid været højere end dens fordele. Vi ser det i Europa nu om dage. Omkostningerne er meget høje og synlige, og vi har ærligt talt ikke været i stand til at finde nogen fordele ved indvandringen. Det er indlysende, at Europa ikke har brug for nogen masseindvandring.
Vi er bekendt med den aktuelle masseindvandrings særlige forhold, med den ungarske position, der er resultatet af den modige – og i Europa unikke og isolerede – holdning hos premierminister Orbán. Vi kan forsikre om, at hans synspunkter nyder fuld opbakning i Tjekkiet. Jeg er glad for at kunne sige, at mine egne synspunkter i høj grad ligner premierminister Orbáns synspunkter.
Der er masser af argumenter, der peger i retning af, at den nutidige migrantkrise har forbindelse til EU’s postdemokratiske karakter. At migrantkrisen er et biprodukt af den europæiske krise, der allerede har eksisteret længe, af europæisk politiks systematiske fejl og illusioner, af EU-institutionelle ordningers indbyggede defekter og af Europas multikulturelle politiske eliters ideologiske forvirringer og fordomme.
Min kritik er baseret på den kendsgerning, at vi – på grund af vores EU medlemsskab – endnu engang bliver styret fra udlandet og at vores suverænitet igen er stærk begrænset.
Min polemik om EU-ordningerne drejer sig både om de negative konsekvenser af at ville centralisere økonomisk og i overdreven grad ensrette det europæiske kontinent, og om dem, der undervurderer de negative konsekvenser af en udemokratisk undertrykkelse af nationalstaterne til fordel for en paneuropæisk regering.
Under kommunismen drømte vi om at blive frie borgere og ikke blot indbyggere i vores ufrie stater. Uagtet masseindvandringen er statsborgerskab igen blevet et afgørende anliggende. Statsborgerskab afspejler, at man tilhører et bestemt politisk fællesskab. Jeg er meget uenig med præsident Obamas kendte og ofte citeret udtalelse, da han som bekendt erklærede, at han er “en verdensborger”. Europas politiske eliter bliver på samme måde ved med at udtale, at de er europaborgere. Det er imidlertid umuligt at være en europaborger. Europa er ikke en politisk enhed. Man kan kun være en indbygger i Europa.
Jeg ønsker at leve i et Europa med mindre EU og mere af nationalstaterne. Den fremherskende EU-ideologi nu (jeg kalder den for Europaisme) underminerer systematisk det europæiske samfunds traditionelle, historisk beviste byggesten: nationalstaten, familien og mennesket.
Jeg er i høj grad positiv over for det europæiske samfunds øgede åbenhed. Den opnåede vi i den europæiske integrationsproces’ første fase (i tiden med EØF og EF). Jeg er dog meget kritisk over den øgede bureaukratiske centralisering, over det stadigt voksende antal forordninger, der undertrykker menneskelig aktivitet og over den frustrerende afdemokratisering, der er forbundet med den europæiske integrationsproces’ anden fase (i tiden med EU), med den europæiske ensretning. Vores medlemsskab af en sådan enhed er alt i alt en noget blandet fornøjelse. Vi burde have modet til at sige det højt.
Václav Klaus er tidligere præsident og premierminister i Tjekkiet, og han er forfatter til mere end 40 bøger, heriblandt: Europe All Inclusive: A Brief Guide to Understanding the Current Migration Crisis” (2017), Blå planet i grønne lænker – hvad er truet – klimaet eller friheden? (2007) og Renaissance: The Rebirth of Liberty in the Heart of Europe (1997). Josef Zbořil har afkortet uddragene, der bringes her med forfatterens venlige tilladelse.
