Under en debat om Europas fremtid i EU-parlamentet i Strasbourg tirsdag, tog Frankrigs præsident Emmanuel Macron til orde for at bekæmpe det han opfatter som en stigende autoritær tendens i vor verdensdel. 

Et robust demokrati er ifølge Macron den bedste kur EU har i kampen mod den tiltagende nationalisme på kontinentet, skriver France 24.

En slags europæisk borgerkrig er under opsejling, mener den franske præsident:

He called for a renewed sense of «European sovereignty» in the face of increasing authoritarianism in some EU countries, warning that there was a «sort of European civil war» brewing and «a fascination with the illiberal» that is «growing all the time».

Mon Macron ville have lavet skandale med ordet borgerkrig i Dagsnytt 18-studio?

Hans opskrift på at takle dette er leg med ord og forsvar af visse principper:

«Faced with authoritarianism, the answer is not democratic authoritarianism but the authority of democracy,» Macron said, urging EU countries to defend the values of liberty, equality and diversity that underpin the European model – one he described as «unique in the world».

Det handler altså ikke længere om frihed, lighed og broderskab. Broderskabet er erstattet af multikulturen, som ser ud til at være broderskabets eksakte modsætning.

Forsvaret af mangfoldigheden kan efter Macrons opfattelse ske blandt andet ved at man opretter en EU-fond som støtter de kommuner som tager imod flygtninge.

«I propose creating a European programme that gives direct financial support to local communities that welcome and integrate refugees,» Macron said.

Hvilke lokale myndigheder vil sige nej?

Macron ser belejligt ud til at glemme, at EU-kommisjonens vicepræsident har udtalt, at majoriteten af migranterne slet ikke er flygtninge. Ikke desto mindre var netop hukommelse blandt temaerne for hans tale:

«I don’t want to belong to a generation of sleepwalkers, I don’t want to belong to a generation that’s forgotten its own past,» the 40-year-old president added.

Men handler det multikulturelle EU-projekt ikke netop om at nationalstaterne skal glemme at de har en fortid, en historie og en kultur? Er ikke selve projektet den største trussel mod den civilisatoriske hukommelse?

Macron understregede behovet for at finde ud hvad Europa er:

He told EU lawmakers it is important «to have a democratic, critical debate on what Europe is about» ahead of the European elections, adding that EU citizens «want a new project» for Europe that addresses their concerns and fears.

Men ved folk i Europa ikke hvad Europa er? Og er ikke masseindvandringen deres største bekymring, netop fordi denne udgør en eksistentiel trussel mod det Europa, vi kender?

For Macron er det den reaktion som er truslen:

His call to arms comes after eurosceptic and populist parties won elections in Hungary and Italy in recent weeks, and as Brussels confronts Poland’s right-wing government over the rule of law.

EU-kommissionens præsident er naturligt nok vældig fornøjet med Macron:

His speech was welcomed by European Commission President Jean-Claude Juncker, who told parliament afterwards: «The true France is back.»

Men Junckers og Macrons kamp foregår definitivt i modvind. Det som Frankrigs præsident kalder det robuste demokrati, er tilsyneladende ikke forenelig med vælgernes dom i demokratiske stater. 

Den erkendelse trænger lidt efter lidt langt ind i den politiske klasse, men de sidste som fastholder diskrediterede og agterudsejlede visioner, befinder sig øverst i det politiske hierarki. Der er åbenbart et eller andet ved det repræsentative demokrati som ikke fungerer.