En af ilandstigningerne på Sicilien i september 2017, der ble filmet af italienske privatpersoner. Stillbillede: Mareamico Agrigento/YouTube.
Det italienske finanspoliti Guardia di Finanza har efter ordre fra anklagemyndigheden i Palermo arresteret 13 personer af tunesisk, marokkansk og italiensk nationalitet, tilhørende en kriminel organisation som organiserer illegal migranttransport med hurtigbåde mellem Tunesien og Sicilien.
Transporten, som omgik grænsepolitiets kontroller så passagerene ikke blev identificeret, kostede mellem 3000 og 5000 euro pr. person, skriver det italienske nyhedsbureau ANSA. Med 10–15 personer ombord kunne man således indkassere op mod70.000 euro pr. tur, heri ikke medregnet fortjenesten af smuglercigaretter som blev fragtet med under de samme overfarter.
Efterforskningen konkluderer, at denne tjeneste også er blevet benyttet af personer med terrorplaner, som ønsker at beskytte deres anonymitet. Konklusionen understøttes også af at nogle af den kriminelle organisations medlemmer selv var jihad-ekstremister, som allerede havde manifesteret fjendtlighed mod Vesten ved spredning af propaganda på de sociale medier.
En AFP-melding om sagen antyder også at en af disse var i færd med at planlægge en selvmordsaktion:
In a wiretapped telephone conversation, one of the gang’s associates asked fellow members to pray for him while he went to France to carry «dangerous actions, after which he might not be able to return».
På begge sider af havet havde organisationen et apparat, som ordnede alt; fra transport til udskibningsstedet i den tunesiske Nabeul-provins til anskaffelse af tøj ved ankomsten til de logistiske baser i Italien.
Lederen for organisationen var en italiensk kvinde som deltog i et større netværk med salg af smuglervarer i Palermo, en oplysning som gør at man kan drage den konklusion, at smuglingen af jihadister skete i fuld forståelse med den sicilianske mafia.