Kopierede/fra hoften

Da IS kom til Mosul blev dørene til kristne hjem mærket med det arabiske bogstav nun, en forkortelse for «nazaræer» – Jesus var som bekendt fra Nazareth. Dette tegn betød, at de mennesker som boede der måtte jages hele året. Kristne fra Mellemøsten har flere gange advaret om, at det som er sket der, også vil ske i Europa. Erfaringerne viser allerede nu at de er inde på noget vigtigt.

Næsten trekvart århundrede efter nazismen har Tyskland igen skaffet sig et problem med en voldelig og totalitær ideologi, denne gang importeret.

Ikke alle indser dette ellers så selvindlysende.

Da det blev kendt at en jødisk skolepige ved Paul Simmel-grundskolen i Berlin-bydelen Tempelhof en række gang havde fået at høre fra muslimske skolekammerater at hun burde dø fordi hun ikke tror på Allah, udtalte Berlins borgmester Michael Müller (SPD), som sig hør og bør, at det hele var noget skrækkeligt og bekymringsfuldt noget, som der må tages hånd om.

Men overfor Tagesspiegel tilføjede Müller: «Forhåbentligvis er og bliver det et enkelttilfælde.»

Hvor naiv har man lov til at være?

Bild skriver at en række oprørte forældre har kontaktet avisen med deres erfaringer efter Müllers udspil.

Moren til en elev fra Frankfurt fortæller at datteren blev så stærkt mobbet af muslimske piger, at hun måtte tages ud af skolen:

Hun er blond, går ikke med slør, har et tysk-jødisk navn – og vi er kristne! Datteren fik et nervesammenbrud i femte klasse. Hun havde krampegråd og massiv angst for at gå på skolen. Hun blev slået og angrebet verbalt på skolevejen. Rektor sagde bare: « Din datter behøver jo ikke at sige, at hun er tysk. Desuden kan du give hende et hovedslør på.»

Ved Wassermaus-grundskolen i Ennepetal, Nordrhein-Westfalen, havde rektor Isabelle Steinkühler sendt et brev til forældrene, hvor hun fremhævede behovet for at udvise religiøs tolerance på grund af nogle «nylige hændelser». Bild har spurgt sig for: Det viser sig at strengt religiøse muslimske elever har verbalt angrebet muslimske skolekammerater, som ikke er helt så fundamentalistiske:

Nogle forældre fortæller at skolepiger er blevet mobbet fordi de tyggede «urent» tyggegummi, som indeholder gelatin fra grise.

En far til to børn fra Bayern er fortvivlet:

I fjor kom mine børn totalt forskrækket hjem fra skole. Min søn græd, min datter så bare bange ud. Da jeg spurgte hvad der var hændt, sagde drengen: «En elev sagde, at han vil kappe hovedet af os fordi vi er kristne.»

Alt dette bliver bagatelliseret af skolen: Man må forstå, at børn fra Syrien ikke har det let.

Moren til en elev i tredje klasse fra Bonn fortæller at datteren og nogle klassekammerater af en muslimsk pige i klassen fik at høre:

«dine forældre kommer til at brænde i helvede, hvis de ikke tror på Allah.»

En mor fra en familie af praktiserende katolikker i Nordrhein-Westfalen fortæller at sønnen går på en skole, hvor de muslimske elever er i flertal. Han fortæller, at ikke bare bliver han verbalt angrebet af skolekammeraterne, han bliver også diskrimineret af lærerne, som også er muslimer.

Ligesom situationen er på mafiaterritorier, er det tavshedens lov – omertà – som hersker: Bild har kontaktet alle de skoler, det drejer sig om, men ingen af dem har besvaret den tyske avis´ henvendelser.

Enkelttilfælde af intolerance mellem elever i skolerne har naturligvis altid forekommet. Men der er ingen tvivl om, at det landsomfattende mønster af muslimsk intolerance mod «vantro» er noget nyt og langt farligere – sådan som kristne fra Mellemøsten længe har advaret imod.

Tyskerne indser da også efterhånden dette åbenlyse faktum. I 2010 var det ca. halvdelen af de adspurgte i en meningsmåling som sagde, at islam ikke hører hjemme i Tyskland. I 2016 var det to tredjedele, og i dag tre fjerdedele. Virkelighedsfornægtelsen består efterhånden kun i samfundets elite.

Tilsvarende intolerance har også vært registreret i Gøteborg. Der er ingen grund til at tro at fænomenet ikke også gør sig gældende i Norge.

 

 

 

Køb Hege Storhaugs bog her!