Billedet: Sylvi Listhaug i arbejdstøj hjemme på Sunnmøre. Hun repræsenterer det norskeste af det norske. Den går lige ind.

Den norske justitsminister Sylvi Listhaug blev jaget af et helt kobbel. Til at begynde med forstod statsminister Erna Solberg (Højre) ikke helt hvad der foregik. Det gjorde ingen.

Listhaug havde bare skrevet et facebookopslag, hvor der stod, at Arbejderpartiet tog mere hensyn til jihadisternes rettigheder end til samfundets sikkerhed. Det var en stærk påstand, men med en bestemt baggrund: Arbejderpartiet havde foretaget en kovending og ville ikke længere støtte et forslag om at myndighederne skulle kunne fratage jihadister deres statsborgerskab ved en administrativ beslutning. Nu ville Ap at det skulle gå gennem retssystemet. Pludselig var det retsprincipperne, der stod i højeste kurs. Men bare to år tidligere havde samme Ap stemt for at myndighederne kunne tage passet fra Syrien-krigere.

Regeringen forsøgte at komme oppositionen i møde ved at foreslå en hastedomstol. Men heller ikke det ville Ap være med til.

I dag har Document fået at vide, at samme dag Sylvi Listhaug trak sig, ombestemte Ap sig og stemte for en hastedomstol.

Det hele var et politisk spil.

Bloggeren George Gooding har afdækket, at det var en PR-rådgiver i Arbejderpartiet, der først havde koblet Listhaugs facebookopslag til filmen om Utøya, der havde haft premiere torsdag d. 9. marts. Det tog ikke lang tid før andre i partiledelsen tog tråden op. Derfra var vejen ikke lang til at sagen kom i medierne, og medierne lod sig ikke spørge to gange.

Sylvi Listhaug har flere gange formået at vinde mediekrigen med sine udspil. Igen og igen er hun kommet med udtalelser, der har provokeret venstrefløjen. Hun har brugt ord som godhedstyranniet og sagt at lederen af Kristelig folkeparti slikker imamerne op og ned ad ryggen. Ingen anden politiker har våget at tale på den måde. Hun har skaffet sig fjender. Under valgkampen tog hun til Rinkeby i Stockholm, med medierne på slæb. Den svenske minister på integrationsområdet ville ikke møde hende. Men Sylvi vandt alligevel opmærksomheden.

Igen var der norske politikere der forlangte, at statsministeren skulle sætte hende på plads. Omkvædet har været: Nok er nok.

Straks da koblingen mellem Facebook-opslaget og Utøya var etableret som et faktum, var der ingen grænse for hvad der kunne siges om Listhaug.

Lederen for Arbejderpartiet er en rigmand, Jonas Gahr Støre, der står så fjernt fra partiets rødder at man skulle forsværge det var muligt. Han led et forsmædeligt valgnederlag. Her så han sit snit til at score billige point.

Hvis nogle – som en anden minister gjorde – kom til at sige at Ap brugte Utøya-kortet, steg et ramaskrig op fra venstrefløjen og medierne. De var helt enige om at det at påpege, at nogle bruger Utøya politisk, er en form for majestætsfornærmelse. En krænkelse som der ikke findes tilgivelse for.

Listhaug måtte af med hovedet.

Skafottet blev rejst. Det var det marxistisk-leninistiske parti Rødt (a la Enhedslisten) der stillede mistillidsdagsorden. Ap stillede sig bag. Det samme gjorde SV. (svarer til SF i DK).

Det afgørende parti var Kristelig Folkeparti, og det var dets leder Knut Arild Hareide der førte kniven. Det gjorde han med al mulig patos: Listhaug havde selv stillet sig udenfor det gode selskab. Hun fortjente at dø.

Mandag var der møde i statsministerboligen, hvor Erna Solberg tog Sylvi Listhaug og FrPs leder Siv Jensen til side. Her fik Listhaug besked om at det fra nu af var slut med hendes sololøb på de sociale medier. Listhaug har opbygget sin egen følgerskare på Facebook med ca. 150.000 følgere. Listhaug forstod, at hun ville blive stækket.

Tirsdag morgen lagde hun en melding ud om at hun gik af. Ytringsfriheden var truet, skrev Listhaug. Et værdispørgsmål var gjort til et spørgsmål om fakta.

Listhaug gjorde et dristig valg. Hun ville hellere være fri og frank i Stortingsgruppen. Hun lovede at være sig selv. At stå på mål for sine meninger.

Igen lød der et ramaskrig fra oppositionen: Listhaug havde været tvunget til at sige undskyld fra Stortingets talerstol. De havde virkelig dukket hende og tvunget hende til bodsgang. Nu viste hun, at hun alligevel ikke fortrød.

Noget lignende har næppe været set i det norske Storting før. En kvinde udfordrer hele venstrefløjen og medierne. Hun siger: Bring it on. Lad det bare komme. Jeg er klar.

Hvad er det, der er så specielt ved Listhaug?

Hun er kristen og bærer altid et synlig kors udenpå tøjet. Det provokerer venstrefløjen. Hun er tit i USA. Hun er Norges svar på Donald Trump.

Hun vil forsvare det norske fællesskab. Ikke et udflydende globalt. Men et norsk, bygget på norske værdier. Officielt er norsk kultur og norske værdier afskaffet. Norge er et slags ingenmandsland. Det nægter Listhaug at være med på. En norsk politiker skal forsvare og varetage norske interesser. Hvad ellers?

Med sin trodsige ”in your-face”-holdning har Listhaug fået hele venstrefløjen og alle medierne på nakken. Men det har gjort hende til folkets yndling. Fremskridtspartiet er gået 5-6 procent frem til over 20 procent i meningsmålingerne.

De andre partier frygter hende.

Køb Hege Storhaugs bog her!