Regeringen Løkke fremlagde 1. marts ghettopakken, hvor man lovede at ghettoerne skulle være afskaffet inden 2030.
Nu er nogle Venstre-politikere kommet på en endnu smartere løsning: De vil af med ordet ghetto. Det giver ubehag.
Flere af partiets politikere på Christiansborg ærgrer sig over udtrykket ghetto og ser gerne, at man bruger en anden betegnelse for landets udsatte boligområder.
»Jeg er meget ked af, at vi har introduceret ordet ghetto. Det er et stigmatiserende ord, og derfor havde jeg langt hellere set, at vi havde fundet på en anden betegnelse,« siger retsordfører Preben Bang Henriksen (V).
Samme opfattelse har boligordfører Britt Bager (V). Hun bruger ikke selv ordet og siger i stedet »udsatte boligområder«.
Beboerne kan heller ikke lide ordet. Men det er jo ikke taget ud af luften. Et område skal opfylde fem bestemte kriterier for at få betegnelsen.
I Danmark bruges betegnelsen i dag om almene boligområder, der opfylder mindst tre af fem kriterier om beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet, andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund, deres indkomst og uddannelsesbaggrund samt kriminalitetsniveau.
Hvert år udgiver regeringen den såkaldte »ghettoliste« med de områder, der lever op til kriterierne. Pr. 1. december 2017 er der 22 boligområder på listen.
Venstre-politikerne minder om det gamle Sovjetunionen, hvor man var ekspert i at maskere problemer ved at give dem andre navne.
Tendensen er allerede mærkbar i skolerne, hvor man sænker kravene i takt med faldende resultater. Man vil undgå at udstille elevernes dårlige præstationer og beskytte skolens og myndighedernes renommé.
Men før eller siden vil det komme for en dag, at eleverne ikke har de nødvendige kompetencer.
Det samme gælder ordet ghetto. Venstre-politikerne vil hellere bruge begrebet ”udsatte boligområder”. I retorikken kaldes det en eufemisme. Alle ved, hvad det står for. Det er en pæn måde at sige ghetto på.
Hvis sproget bliver fuldt af sådanne eufemismer, vil det beskytte indvandrernes ære. De køber sig en udsættelse. Områderne er inde i en negativ spiral. Når de er blevet no-go-zones, hvor ambulancer og brandbiler ikke tør køre ind, hvad gør man så?
Ordet ghetto er nævnt 99 gange i regeringens egen plan. Hvilken forskel ville det gøre, om man sagde “udsatte områder”?
Politikere i Venstre vi have opgør med massivt brug af ordet ghetto: »Det er stigmatiserende«