Da Tysklands kommende indenrigsminister Horst Seehofer (CSU) i et interview for en uge siden slog fast at islam ikke hører hjemme i Tyskland selv om muslimerne i landet selv mener det, fik han hurtigt svar på tiltale af sin chef, kansler Angela Merkel (CDU): Jo, islam hører hjemme i landet.
Men hvad mener befolkningen?
Ifølge en meningsmåling fra opinionsinstituttet Civey som er offentliggjort i Die Welt, erklærer 76 procent af de adspurgte sig enige med Seehofer: Islam hører ikke hjemme i Tyskland. 61 procent er helt enige i udsagnet, og 15 procent delvist enige. 20 procent erklærer sig uenige. 11 procent er helt uenige.
Når man analyserer svarene efter politiske sympatier, er ikke overraskende 95 procent af AfD-tilhængerne enige med Seehofer, og det samme er 91 procent af FDP-tilhængerne.
Mest overraskende er det måske, at også et flertal i de to største venstreorienterede partier er enige med Seehofer. Blandt tilhængerne af det socialdemokratiske parti SPD får udsagnet tilslutning af 51 procent, mens den tilsvarende andel for det mere radikale Die Linke er 57 procent.
Blandt tilhængerne af De Grønne er det 57 procent som erklærer sig uenige med Seehofer, mens den tilsvarende andel for SPD er 43 procent, og for CDU 10 procent.
Analyseret efter alder viser det sig, at et flertal i samtlige aldersgrupper er enige med Seehofer. Der er små forskelle mellem øst og vest.
Så hvordan kan man sige, at islam hører hjemme i Tyskland, når mere end tre fjerdedele af tyskerne ikke er enige?
Mons tro hvad der ville blive resultatet af en lignende undersøgelse i Norge?