Leder af Femstjernebevægelsen, Luigi Di Maio, 5 mars 2018. Foto: Alessandro Bianchi / Reuters / Scanpix
Fordi den historiske sans er så stærkt svækket, får publikum ikke opfattelsen af, at vi lever i historiske tider. Det moderate venstre ser ud til at være varigt svækket i hele Vesteuropa og nu har tendensen også nået Norge.
How the death of the moderate Left is unleashing chaos and extremism across Europe
Medierne fokuserer på det kortsigtede: SPD og CDU klarede at danne regering, nyvalg blev afværget. Faren er ovre for denne gang. Men valget i Italien knuste forhåbningerne om, at højrebølgen var overstået.
Det moderate venstres position er svækket over hele Vesteuropa og det er bad news for stabiliteten.
Yet these events are closely related and are two of the most significant chapters so far in a sad and ever clearer story: the death of the moderate Left in Europe. As of this week, parties led by social democrats or moderate socialists neither head the government nor provide the main opposition to it in any of Britain, France, Germany or Italy – a situation not witnessed in peacetime in the last hundred years.
Det er tidligere leder af det konservative parti i Storbritannien William Hague, som skriver dette.
SPD havde valget mellem smerten ved nyvalg og udsigt til en ny nedtur eller slitagen som juniorpartner i regeringen. Valget var ikke vanskeligt. Men dermed er et parti til højre for CDU blevet det stærkeste oppositionsparti. Det er nyt.
the far Right will now provide the main opposition in Germany, an extraordinary event in itself,
Det yderste venstre giver SPD konkurrence og de står nu friere til at eksperimentere. I Storbritannien har det yderste venstre erobret Labour.
Samtidig sidder Frihedspartiet i regering i Wien, hvilket også var utænkeligt for nogle år siden.
Neighbouring Austria, where repeated grand coalitions have led to the ultra-Right Freedom Party entering government, demonstrates the risks all too well.
Tingene sker i rivende fart og det er som om medierne og politikerne ikke helt tør se udviklingen direkte i øjnene.
I lande som Spanien, Holland og Frankrig er det gået rigtig ilde for socialisterne/socialdemokraterne:
It is a common fate. Support for Spanish socialists has fallen by half in the last decade. The Dutch Labour Party lost four fifths of its seats in last year’s election. In France, the socialists fell from holding the presidency to just 7 per cent, their support going to the hard Left or a new President who governs from the centre-Right.
Dette er ikke kun en mindre krusning, det er ikke en gang en bølgedal. Det er noget irreversibelt.
Hvad skyldes det? Det er umulig ikke at se det i sammenhæng med indvandringen fra ikkevestlige lande, og særlig muslimske. Havde centrum-venstre vovet at se problemerne og været villig til at handle, kunne strømmen have taget en anden retning. I stedet virker det, som om socialisterne trak stigen op og så frem til at få nye vælgere.
Noget lignende er sket i USA. Demokraterne frier skamløst ikke bare til indvandrere, men til illegale sådanne og har ingenting imod at få deres stemmer.
Når venstresiden hylder multikulturalisme og hævder, at muslimer er ofre for fjendebilleder, så opstår der en fremmedgørelse i forhold til vælgerne.
EU har ikke bare manglet entusiasme, folk mistror unionen. De vil ikke have en politisk union.
Fagforeningernes synkende deltagelse og indflydelse spiller også ind. Samtidig er det yderste venstre ikke den samme trussel, efter at Sovjet kollapsede. Men nu er venstresiden i alliance med islam, og det er den største desillusionering. Venstresiden kommer ikke til at kunne rejse sig igen efter et sådant knæfald for alt, den historisk set var imod.
Det moderate venstres nedtur destabiliserer demokratierne. Republikanerne kan blive siddende længe ved magten i USA, ligesom de konservative i Storbritannien. Noget bliver forkert, når det bliver et dominerende parti.
Hvis venstresiden skal have en chance for at komme igen, må den vove at tage et opgør med islam. Det tør den ikke.
The brutal bit for the moderate Left is they need to join the voters in rejecting uncontrolled immigration and the further loss of national sovereignty.
Hague snakker om «ukontrolleret indvandring», men målinger viser, at det er islam, folk er bange for. Venstresiden er blevet kastreret af islam. Den tør ikke rejse sig. Sådan ser det ud. Den er mere optaget af at nedlægge dem, som vover at tage et opgør. Sådan ødelægger den frugterne af sit eget arbejde.