Derfor er der, som araberne ser det, ikke mere at forhandle om i “fredsprocessen”.  I arabisk kultur opfattes en fjendes bøn om fred som en anmodning om kapitulation, – som at hejse det hvide flag.  De kender ikke det jødisk-kristne begreb om samfund, som lever i varig fred og forsoning.  Araberne lever i en strid, hvor man enten vinder eller taber.  Erfaringerne fra det forrige århundrede, og i særdeleshet fra det, som i vore dage foregår under eufemismen “det arabiske forår,” burde have lært både Israel og Vesten, hvad vi har at forholde os til.  Men den erkendelse synes langt væk.

Michael Rachel Suissa Den palestinensiske farce