Det Palæstinensiske Selvstyres undervisningsminister, Sabri Saidam, er bekymret for tiden. Han siger, at hans bekymring ikke skyldes, at palæstinensiske skolebørn lærer at hade Israel. Han bekymring skyldes heller ikke, at palæstinensiske skolebørn anspores af deres lærere til at udføre terrorangreb mod jøder, lige fra stenkastning til knivstikkeri og vædring med biler.

Den palæstinensiske undervisningsminister siger, at han er bekymret over en “forbrydelse,” som er ved at blive begået imod arabiske børn i Jerusalems skoler. Denne “forbrydelse” er, set med hans øjne, at børnene skal undervises efter en israelsk læseplan og ikke en palæstinensisk.

Saidam opfatter beslutningen om at følge den israelske læseplan i de arabiske skoler i Jerusalem som en “afskyelig, bedragerisk forbrydelse.” Sådan lyder det i hans fordømmelse af beslutningen om at introducere den israelske læseplan i arabiske skoler.

Hvorfor er ministeren og Det Palæstinensiske Selvstyre så ufordrageligt imod, at arabiske skolebørn undervises efter den israelske læseplan? Er denne læseplan virkelig en “afskyelig, bedragerisk forbrydelse,” som ministeren siger?

Hovedårsagen til, at den palæstinensiske ledelse er imod den israelske læseplan, er, at læseplanen ikke promoverer had. Læseplanen dæmoniserer heller ikke arabere i stil med den måde, hvorpå den palæstinensiske læseplan dæmoniserer jøder.

En nylig undersøgelse af de palæstinensiske lærebøger har afsløret, at de palæstinensiske børn lærer at glorificere og værdsætte terrorisme og vold. Undersøgelsen, der har titlen “De palæstinensiske grundskolers læseplan 2016-17: Radikalisering og genoplivelse af PLO’s program,” blev udført af Institute for Monitoring Peace and Cultural Tolerance in School Education (Institut til overvågning af fred og kulturel tolerance i skoleundervisningen).

Den palæstinensiske læseplan underviser, ifølge undersøgelsen, eleverne i at blive martyrer, dæmoniserer og benægter eksistensen af Israel og fokuserer på en “’tilbagevenden’ til et udelukkende palæstinensisk hjemland.”

På siderne i lærebøgerne lærer børnene at være undværlige ofre. Budskaber som “Min hævns vulkan”, “Mit blods længsel efter mit land” og “Jeg vil ofre mit blod, til det gennemvæder landet” gennemsyrer de (palæstinensiske) lærebøger. Matematikbøgerne bruger antallet af døde martyrer til at undervise i aritmetik. Forestillingen om et arabisk Palæstina inkluderer alt det, der i dag er Israel, defineret som de i “1948 besatte områder.”

Selvom islam ikke bruges som radikalt, politisk redskab over for disse aldersgrupper, optræder der til stadighed negative budskaber vedrørende ikke-muslimer. Og selvom der gives kristen undervisning, bliver jødiske rødder ignoreret. Araberne præsenteres overalt som landets oprindelige beboere. Palæstinensisk identitet, som den videreføres til disse børn, er nu mere realistisk baseret på levantisk-palæstinensisk folklore foruden arabisk tilhørsforhold, islam og kampen imod Israel.

“På siderne i [Det Palæstinensiske Selvstyres] lærebøger lærer børnene at være undværlige ofre. Budskaber som ‘Mit blods længsel efter mit land’ og ‘Jeg vil ofre mit blod til det gennemvæder landet'”. (Photo by Chip Somodevilla/Getty Images)

Den palæstinensiske undervisningsminister er altså bekymret for, at de arabiske børn i Jerusalem ikke længere vil blive udsat for den palæstinensiske læseplans gift og hjernevask. Han er endda bekymret for, at de arabiske børn ikke vil blive belært om PLO’s Faseplan fra 1974 om at erobre Israel i etaper. Fase ét (Artikel 2) går ud på at skabe en palæstinensisk stat på et hvilket som helst territorium, der rømmes af Israel. Næste fase (Artikel 8) går ud på at bruge dette territorium til at “fremkalde et allieret arabisk angreb på den skrumpende jødiske stat.”

PLO’s faseplan er stadig en integreret del af den palæstinensiske læseplan.

Saidam og hans Palæstinensiske Selvstyre ønsker, at de arabiske skoler i Jerusalem skal lære eleverne, hvorfor muslimer bør dræbe jøder. Tag for eksempel de religiøse læsebøger for de ældre klassetrin i Selvstyrets skoler, som indeholder genocidale budskaber som den følgende hadith (en samling af profeten Muhammeds traditioner og udtalelser), her hentet fra Hadiths, Bukhari, Bog nummer 4:

Kampen mod jøderne og sejren over dem: Budbringeren [Muhammed] kundgjorde allerede [den gode nyhed om] ophøret af jødernes undertrykkelse af dette Hellige Land samt fjernelsen af deres korruption og deres besættelse heraf. [Det fortælles] af Abu Hurayrah [en af Muhammeds ledsagere], at Profeten sagde: “Verdens ophør vil ikke finde sted, før muslimerne bekæmper jøderne, og muslimerne vil dræbe dem i sådant mål, at en jøde vil skjule sig bag en sten eller et træ, og stenen eller træet vil sige: ‘Åh muslim, åh Guds tjener, der er en jøde bag mig, så kom og dræb ham, undtagen saltbusken (gharqad [bukketorn, overs.]), for den et af jødernes træer.” Tro, (Sharia-studier) klassetrin 11, 2003, s. 94.

Det Palæstinensiske Selvstyre og dets undervisningsminister er vrede, fordi denne hadith er blevet fjernet fra læsebøgerne i de arabiske skoler i Jerusalem.

Fjernelsen af hadithen, siger de, er en “afskyelig forbrydelse.” Den palæstinensiske ledelse i Ramallah kæmper med andre ord for elevernes ret til at blive belært om, at jøder er “korrupte” og “besættere” og bør dræbes, selvom de forsøger at skjule sig bag en sten eller et træ.

Nu er der for nylig blevet udsendt en fatwa (islamisk religiøst dekret) fra den palæstinensiske mufti i Jerusalem, Sheikh Mohammed Hussein, som forbyder skolebørn at studere efter den israelske læseplan.

“At undervise efter den israelske læseplan i palæstinensiske skoler er farligt og fornærmende,” udsiger fatwaen. “Den israelske læseplan består af ting, som står i modsætning til den islamiske tro, den arabiske identitet og palæstinensiske værdier og traditioner.”

Hvad der er påfaldende fraværende i fatwaen er blot et eneste eksempel på, hvordan den israelske læseplan er farlig og fornærmende for skolebørn. Grunden: der er intet i den – i den israelske læseplan – som kan forgifte de arabiske elevers hjerter og forstand.

Det, som Det Palæstinensiske Selvstyre undlader at fortælle sin befolkning og omverdenen, er, at der er i hundredtusindvis af arabere, som studerer efter den israelske læseplan. Der er tale om arabiske borgere i Israel, som gennem de seneste 70 år har studeret efter den læseplan, som skiftende israelske regeringer har fastlagt.

Hvorfor er det i orden for disse arabiske børn at studere efter en læseplan, som ikke indeholder intolerance og racisme, men forkert for arabere, som bor i Jerusalem? Hvorfor er det i orden for titusindvis af arabere at gå i israelske skoler, universiteter og colleges og studere efter israelske læseplaner, mens det skal være bandlyst for arabere i Jerusalem at gøre det samme?

De arabiske borgere i Israel, som har studeret i israelske uddannelsesinstitutioner, er formentlig de mest fredsommelige, pragmatiske og moderate arabere i hele Mellemøsten. De figurerer blandt landets førende professorer, sagførere, forretningsfolk og læger; de har deres egne politiske partier, parlamentsmedlemmer og sidder i Israels højesteret. Sådan går det, når elever modtager en god undervisning, fri for indoktrinering, opvigleri og hadefulde budskaber.

Hvis de israelske læseplaner er så dårlige og farlige, som Det Palæstinensiske Selvstyre hævder, hvorfor bliver så tusindvis af arabere ved med at lade sig indskrive på Det Hebraiske Universitet, Haifas Universitet, Tel Avivs Universitet og endda “bosætteruniversitetet” Ariels Universitet i den nordlige del af Vestbredden? Hvordan kan det være, at de arabiske borgere i Israel aldrig har klaget over det israelske uddannelsessystem?

Antallet af israelske arabere, som studere med henblik på en bachelorgrad på israelske universiteter og colleges, er faktisk steget markant med 60% gennem de seneste syv år til 47.000 i 2017, ifølge Rådet for højere uddannelse i Israel. Blot de seneste syv år er antallet af arabiske studerende på israelske universiteter og colleges steget med 78,5%, siger rådet.

Svaret er, at de øjensynlig synes om den undervisning, som Israel har tilbudt dem gennem de seneste 70 år. Det er en undervisning, som lærer dem at værdsætte livet, ytringsfriheden og demokratiet, og de arabiske israelere beundrer det. De elsker den undervisning, som Israel tilbyder dem, fordi den ikke dæmoniserer nogen race eller menneskelig gruppe. De elsker den, fordi den ikke lærer dem at slå jøder ihjel, men at leve sammen med dem i fred og sikkerhed.

Det er denne sandhed, som Det Palæstinensiske Selvstyre ikke ønsker at høre. Det er denne sandhed, det ikke ønsker, at resten af verden skal høre. I stedet ønsker den palæstinensiske ledelse i Ramallah at blive ved med at lære børnene at hade Israel og jøderne og berede sig på at udslette Israel.

Den palæstinensiske undervisningsminister kan fortsætte sin tale om at modsætte sig den israelske læseplan, men den gode nyhed er, at de arabiske beboere i Jerusalem og de arabiske borgere i Israel vil blive ved med at banke på døren til de israelske uddannelsesinstitutioner for at få en god uddannelse.

Det Palæstinensiske Selvstyres sande intention, nemlig at rasere Israel til grunden og føre jihad imod jøderne, er endnu engang blevet udstillet. Søger man efter “afskyelige forbrydelser,” behøver man ikke at lede længere.

Bassam Tawil er en muslim med base i Mellemøsten.

Palæstinenserne: Den “afskyelige forbrydelse” i form af en læseplan
af Bassam Tawil
6. Marts 2018
Oprindelig engelsk tekst: Palestinians: The “Ugly Crime” of a School Curriculum
Oversat af Mette Thomsen