Statistisk sentralbyrå (SSB) har i dag fremlagt nye tal for befolkningsudviklingen i Norge, og som SSB bekendtgør på sine egne netsider, består indvandrerbefolkningen i Norge pr. 1. januar 2018 af 916.625 personer.

Der er med andre ord næsten én million mennesker i kongeriget, som enten er født i udlandet eller født i Norge med forældre, som er født i utlandet.

SSB oplyser, at 533.743 af disse har sit ophav i Asien, Afrika, Latinamerika, Oceanien bortset fra Australien og New Zealand, eller Europa bortset fra EU28/EØS, og NTB præciserer, at 431.200 har baggrund fra Afrika eller Asien.

Væksten i antallet på næsten 24.000 var næsthøjest i 2017, selv om den procentuelt var lavest.

Hvis vi holder europæerne udenfor og ser på udviklingen i hele den ikke-vestlige indvandrerbefolkning efter årtusindskiftet, 3. generation dog ikke medregnet, fremtræder dette billede:

Kilde: Statistikkbankens tabell 07111 (SSB, 5. mars 2018).

Det totale antal øger altså fra 142.158 til 431.198 personer på 17 år, hvilket svarer til en gennemsnitlig vækst pr. år på ca. 6,74 %.

Væksten i antallet på næsten 24.000 var næsthøjest i 2017, selv om den procentuelt var lavest.

Hvis man ser på den procentvise øgning fra år til år, er væksten på 5,81 % i 2017 den laveste i hele denne periode. Til sammenligning var væksten i 2016 på 7,23 %. Dersom den fremtidige væksthastighed bliver som i fjor, vil den ikke-vestlige indvandrerbefolknings 1. og 2. generation fordobles på 12–13 år.

Det går ikke så vanvittigt godt, gør det vel?