Hvordan skal Frankrig i det lange løb kunne beskytte landet mod sikkerhedstruslen fra fængslede islamister, som radikaliserer andre indsatte og som før eller senere kommer på fri fod?
Den franske regering kundgjorde fredag et nyt tiltag som tager sigte på at modvirke denne trussel: 1500 specielle fængselspladser for radikaliserede indsatte skal oprettes i separate enheder, hvor de isoleres for at hindre spredning af ekstremisme blandt andre fanger, sagde statsminister Édouard Philippe.
For tiden afsoner 512 personer terrordomme i Frankrig, mens 1139 andre er blevet stemplet som radikaliserede.
I følge en AFP-melding mener statsministeren, at radikalisering ikke er noget som kan trylles væk, ligesom man fjerner farligt software. Det sagde han i den nordfranske by Lille, da han præsenterede sin strategi, omgivet af et større antal ministre.
Ikke desto mindre mener han alligevel at vide (hvordan mon?) at der findes gode strategier til at klare problemet, både i Frankrig og andre steder.
Regeringens planer omfatter også forsøg på afradikalisering af tilbagevendte fremmedkrigere fra faldne IS styrker i Mellemøsten, som skal integreres tilbage til samfundet, sagde han.
Mislykkede forsøg på afradikalisering er allerede foretaget i juli sidste år, hvor et center i det vestlige Frankrig drevet af frivillige måtte lukke efter blot et år, uden noget synligt resultat.
Statsministeren ønsker også strengere kontrol af islamske skoler, som er steget hurtigt i antal i de senere år, samt efteruddannelse af lærere med sigte på at opdage tidlig radikalisering.
Det kan ikke udelukkes, at den franske stat vil lykkes med at forhindre enkelte i at blive radikaliseret, når den sætter store resurser ind på det.
Men hvordan kan man tro at sådanne tiltag vil give nogen væsentlig reduktion i sikkerhedstruslen, så længe det islamske samfund vokser, og mange personer tilhørende mainstream islam desuagtet har ideer, som for vestlige mennesker er radikale og ekstreme. Og når mange af jihadisterne, som før eller senere kommer ud, ikke vil lade sig afradikalisere, og når antallet af radikaliserede islamister på S-listen blev estimeret til femten tusind i fjor?
Toulouse-slagteren Mohamed Merah fik helte- og martyrstatus blandt unge muslimer i Frankrig i 2012. Der er ikke noget afradikaliseringsprogram, der kan opfange alle som nærer sådanne tanker.