Bildet: Ødelæggelsen af et af St. Lambertus kirkens tårne i Immerath i Tyskland den 9. januar 2018. (Billedkilde: Superbass/Wikimedia Commons)

Franske forfattere opfandt udtrykket “le grand remplacement“, det vil sige den store demografiske udskiftning af europæiske befolkninger med indvandrere. Der er imidlertid en anden udskiftning, der finder sted på det gamle kontinent.

Kig på den israelsk-ungarske fotograf Bernadett Alperns billeder. Synagoger er – som tavse vidner til en grundlæggende del af den europæiske kulturs forfald – blevet omdannet til museer, svømmehaller, indkøbscentre, politistationer og moskeer.

Nu er turen kommet til davidsstjernen og kippaen, der er de to tydeligste jødiske symboler. En meningsmåling foretaget af Verdens Zionistorganisation viste for nylig, at mindst halvdelen af jøderne i Europa føler sig utrygge ved at bære symboler for deres tro. Det gør de ret i. For få dage siden blev en 8-årig jødisk dreng, der bar kippa, angrebet og slået ned på gaden i Sarcelles af to mænd. I samme forstad blev en 15-årig jødisk pige i begyndelsen af januar snittet i ansigtet af en mand, da hun gik hjem iført sin jødiske skoleuniform. Det er blevet den “nye normaltilstand” for franske jøder.

De europæiske eliter har i årevis prædiket multikulturalisme og religiøs og kulturel relativisme. Vi gennemlever nu ikke alene yderligere angreb på de sædvanligvist belejrede jøder og deres tro, men også en afkristning.

Den historiske tyske kirke St. Lambertus blev revet ned i sidste måned. Det katolske bygningsværk fra 1800-tallet blev jævnet med jorden for at give plads til en kulmine. De eneste, der protesterede mod den beskæmmende ødelæggelse var desværre ironisk nok en sekulær, ikke-kristen gruppe: Greenpeace. Fyrre aktivister klatrede op på kirken for at protestere mod dens ødelæggelse. De rullede et banner ud, der bar ordene: “Dem, der ødelægger kultur, ødelægger også mennesker”.

Opgivelsen af gamle kirker skyldes ikke økonomiske årsager. Den Katolske Kirke i Tyskland havde sidste år en rekordstor indtægt på 43 milliarder kroner. Det skyldes snarere et kulturelt forfald. Det er en skæbne, der også rammer mange andre kristne monumenter i Europa.

Det britiske boligmarked har fået en ny specialitet: tidligere kristne kirker. En tidligere metodistkirke i Surrey blev for nylig sat til salg for første gang i sin 154-årige historie. Få dage senere blev en kirke i London sat til salg – omdannet til et lejlighedskompleks.

Religiøse symboler er en integreret del af en kultur. “Kommunisme var en slags falsk religion, selv om den havde sin egen liturgi”, udtalte den franske forfatter Michel Houellebecq i et interview for nylig. “En religion er meget sværere at ødelægge end et politisk system. Og religion spiller en nøglerolle i samfundet og for dets sammenhængskraft”.

Når gamle symboler forsvinder, bliver de erstattet af nye – med deres egen identitet.

“Islam er en reaktion på kristendommen, som den ønsker at erstatte”, siger professor Rémi Brague, der er forfatter til den nye bog Sur la religion (“Om religion”). Islamisme er ifølge Brague et forsøg på at erstatte den jødisk-kristne kultur. Europas offentlige rum oversvømmes nu om dage af islamiske symboler, fra tørklæder i skoler, svømmehaller og på arbejdspladser, til de store og høje minareter ved moskeerne.

Brague tilføjer, at “der stort set ikke er opstået frie institutioner i de områder, der ikke er blevet påvirket af jødiske eller kristne ideer”.

Vi ubodfærdige sekulære er måske revnende ligeglade med tabet af gamle religiøse symboler – men vi burde ikke være ligeglade med de nye symboler, der erstatter dem.

Giulio Meotti, der er kulturredaktør på Il Foglio, er italiensk journalist og forfatter.