Tyskland er i færd med at opdage, at masseimport af mennesker fra islamske lande skaber et langsigtet problem med islamske ekstremister af uhåndterlige dimensioner. 

For tiden sidder der rundt regnet 150 islamister i tyske fængsler, men antallet lægger an til at øges kraftigt i tiden fremover. Bare i fjor indledte den tyske rigsadvokat strafforfølgelse i omegnen af et tusind nye terrorsager, skriver Die Welt. Hundredvis af sager er taget op af delstaternes påtalemyndigheder mod hadprædikanter, voldsmænd, krigsforbrydere og fremmedkrigere, som er returneret fra Syrien.

Personerne, der er tale om, har som regel ingen respekt for tysk lov. En tyrkisk islamist, som i 2012 blev idømt seks års fængsel for et knivangreb på to politifolk i Bonn, havde kastet den tyske grundlov gennem retslokalet under straffesagen og sagt at hans eneste lov var Koranen, som blandt andet siger, at den som fornærmer profeten skal dø. Seks år er gået. Hvordan forsvarer man at sætte en sådan sikkerhedstrussel på fri fod i Tyskland?

Lidt længere fremme i tiden bliver spørgsmålet, hvordan man forsvarer at have et højt antal af sådanne personer gående løs.

«Den bølge af udrejser til Syrien, som vi diskuterede for nogle år siden, finder vi delvis komme igen i fængslerne», siger justitsminister Eva Kühne-Hörmann (CDU). I de næste år forventes en «bølge» af ekstremister i fængslerne.

Mens politikerne og offentligheden diskuterer, er der nogen i forreste linje som må slås med de individer, der er tale om, i første omgang i fængselsvæsenet. I Frankrig er fængselsansatte gået i strejke i protest mod sikkerhedstruslerne ikke mindst fra indsatte jihadister, som ved flere lejligheder har angrebet fængselsbetjente.

I Tyskland befinder de sig i en ildevarende fase. Hvis flere bliver fængslet, øger det risikoen for de fængselsansatte, siger René Müller, som er leder for de fængselsansattes fagforening. Nyansættelser, som koalitionsregeringen har bebudet i kriminalitetssektoren, kommer kun i svag grad fængselsvæsenet til gode, mener han. 

I delstaterne gør man det så godt man kan, og da gerne i et traditionelt rehabiliteringsperspektiv:

I Nordrhein-Westfalen, hvor der for tiden sidder 34 «bekendende islamister» har delstatsregeringen i mellemtiden iværksat nye tiltag. «For at bekæmpe ekstremismen og radikaliseringen har retsvæsenet i Nordrhein-Westfalen grundlagt et eget center for tværkulturel kompetence», siger delstatens justitsminister Peter Biesenbach (CDU). Ekstra integrationsmedarbejdere er blevet ansat, og oveni er der nu fire islamske lærde «som udelukkende er beskæftiget med oplæring af vore fængselsansatte», siger Biesenbach.

Skal man le, græde eller kaste op?

Hårdkogte jihadister ændrer ikke holdning, siger den franske journalist og forfatter David Thomson, som er specialist på feltet. Og det hjælper ikke at de bliver gjort til genstand for et kostbart apparat af personer med tvivlsom kompetence og loyalitet, som tager form af centre med navne, som man skulle tro var en parodi. Det offentlige skal altså betale islamlærde for at drive oplæring – i hvad? I eventyrfortællinger om at islam er en fredelig religion, som jihadisterne har misforstået?

Det er tvivlsomt om sikkerhedstjenesterne vil lade sig overbevise. De vil blive nødt til at holde et øje med hundredvis – måske endda tusindvis – af islamister, sådan som Frankrig og Storbritannien allerede gør, for øvrigt en regning for samfundet som kommer på toppen af udgifter til ekstra fængselsindsatte, politifolk, jurister, tolke, islamlærde og «integrationsmedarbejdere».

Tyskland skal altså lære på den hårde måde, det, som andre har gjort før dem, hele tiden samtidig med, at man omhyggeligt undgår at anerkende, at ekstremismen går som en rød tråd gennem islams doktriner og historie, og må siges at være iboende i islam. Verden vil virkelig bedrages.

Køb Hege Storhaugs bog her!