Mens forkæmpere for globalismen gør hvad de kan, for at stikke kæppe i hjulene for at forhindre at Storbritanniens udmeldelse af EU bliver gennemført, ikke mindst ved at give indtryk af at udmeldelse er dumt og at Brexit-tilhængere er racister eller mindre intelligente, er der nu nogen blandt samfundseliten som går i modsat retning:

41 fremstående britiske akademikere, som tilhører de forskelligste fagdiscipliner, er nemlig gået sammen om en kampagne for at støtte en fast kurs mod Brexit. Dette for at modvirke presset og den ensidige propaganda fra ressourcestærke Remain-tilhængere, som ikke går af vejen for at svine folk til.

Et resultat af samarbejdet er det uafhængige og selvfinansierede netsted Briefings for Brexit, hvor man i blogge og kortere eller længere artikler finder gennemtænkte og velformulerede argumenter for at det er fornuftigt af briterne at forlade unionen. På den måde ønsker de også at påvise, at det i virkeligheden er tilhængere af Brexit som har de bedste argumenter. At lave en kovending i denne sag nu ville desuden krænke landets demokratiske suverænitet, skabe vedvarende konflikter og gøre Storbritannien til grin, mener gruppen.

Ifølge Sunday Times, som i en overskrift har kaldt initiativet «Brains for Brexit», er det i de finere cirkler, ikke mindst blandt akademikere, forbundet med en vis stigmatisering at sige, at man støtter flertallets afgørelse ved folkeafstemningen den 23. juni 2016.

Men nu tager altså en række professorer, også ved de bedste universiteter i landet (listen kan ses i Daily Mail), åbent standpunkt i overensstemmelse med befolkningsflertallet, måske også i håb om at dæmpe stigmaet. Sunday Times skriver:

Økonom og professor ved Judge Business School I Cambridge fortæller, at han I et pessimistisk øjeblik ikke troede. at Theresa May ville holde weekenden over og at der helt sikkert ville komme en ny folkeafstemning. Så han tænkte, vi må godt nok være bedre organiseret denne gang.

Robert Thomb, tidligere professor i fransk historie ved Cambridge siger, at hele denne tsunami af propaganda om hvor forfærdelige tingene ville blive, troede de ikke på. Og de indså at temmelig mange andre mennesker heller ikke gjorde.

De to professorer er forfærdet over den foragt, som Brexit-tilhængere bliver mødt med fra Remain-lejren. Og ikke alle akademikerkolleger, som ellers står på deres side, tør tone rent flag: Nogle siger ”jeg ville rigtig gerne være med i jeres gruppe, men jeg har ikke noget fast job endnu, og det får jeg sikkert heller aldrig, hvis jeg bliver genkendt”.

En af vores tilhængere fortalte, at ”en ung kollegas professor havde sagt, at de der stemte for Brexit, var den slags mennesker, der sendte hans forfædre i kz-lejre” fortæller Gudgin.

Af samme årsag er flere af netsidens forfattere anonyme. Tomb selv havde en student, der tav stille, fordi hans studievejleder sagde, at alle Brexit-tihængere var racister. Vi skulle egentlig hjælpe de studerende, men universiteterne er blevet så ensporede på disse områder, siger Tomb.

Gudgin er irriteret over, at et officielt regeringsdokument spåede en øjeblikkelig økonomisk recession i tilfælde af at folkeafstemningen skulle medføre udmelding, mens Storbritannien derimod har oplevet god økonomisk vækst i tiden derefter. Hvad kan grunden være til at flere arbejdsledige sydeuropæere fortsat sætter kursen mod øriget? Burde strømmen ikke gå den modsatte vej?

Den seneste rapport, som spår en massiv nedgang i store dele af landet, affejer han som useriøs, al den tid der ikke er redegjort for baggrunden for spådommen. Atter andre rapporter bygger på usande forudsætninger. Er de udarbejdet i god tro? En gruppe af økonomer, som Gudgin selv er med i, forsøgte tidligere at tage til genmæle mod elendighedsbeskrivelserne i Financial Times, men uden at komme til orde. Den som spår, at alt går nedenom og hjem, får aldrig lov til at stille kritiske spørgsmål i de store medier.

For Tombs handler modstanden mere om historiske forhold og om modstand mod centralisering, bureaukratisering og en udvikling, hvor finansbranchen får stadig større magt – på bekostning af almindelige mennesker.

Briefings for Brexit gør offentligheden en tjeneste, mener James Forsyth i The Spectator: En demokratisk debat fungerer bedst, når man erkender at der findes god vilje og gode argumenter på begge sider, siger han.

I en række vigtige og betændte spørgsmål er dette desværre langt fra situationen. Foragten for Brexit-tilhængere er bare en ny manifestation af det politisk korrekte snæversynede tankepoliti, skriver Melanie Phillips i The Times. Brexit-tilhængere omtales blandt andet som racister, xenofober, nazister og imbecile.

Det tilføjes, at den vestlige verden bør fordømmes på det alvorligste, fordi den er bygget på kolonialisering og undertrykkelse. Så at opretholde den britiske eller vestlige identitet, vil føre til nationalisme, fascisme og krig. Vestlig suverænitet skal derfor overtrumfes af transnationale institutioner og love, som f.eks. FN, EU og de globale menneskerettigheder. Disse bygger nemlig på idéer om global harmoni og menneskeligt sammenhold. Derfor må modstandere dæmoniseres og bringes til tavshed for menneskehedens skyld.

Der findes en række andre sager end spørgsmålet om EU-medlemskab, hvor dissens ikke tåles af ideologiske grunde, fortsætter Phillips, og nævner selv det mest oplagte eksempel: multikulturalismen, en anden utopi det er forbudt at rokke ved.

Som et resultat heraf, blev chefen for Kommissionen for Racelighed, Trevor Philipps, kaldt racist, fordi han udtalte, at det multikulturelle Storbritannien går ”søvngængeragtigt lige ind i segregationen”. Dette på trods af hans sorte, Ghanesiske oprindelse.

Briefings for Brexit kunne på den måde tjene som inspiration.

Hvorfor findes der ikke grupper af akademikere, som tager sig tid til at forklare, at det ikke er godt for de europæiske lande at masseimportere mennesker fra økonomisk tilbagestående regioner, som er svært forskellige fra os, hvad angår mentalitet og kultur?