Endnu en ny undersøgelse forstærker det indtryk, som mange har af islam i Europa, men som flerkulturens idealister nægter at forholde sig til: 29,9% af de muslimske elever i undersøgelsen fortæller forskerne, at de «godt kan forestille sig at risikere livet ved at kæmpe for islam.» Det skriver det tyske magasin Die Welt. Islam bider sig altså fast i hovedet på børn som vokser op i vesten, og det lover ikke godt, hverken for Europa eller for de indoktrinerede børn.
Undersøgelsen bekræfter den udbredte bekymring om at jihad – fysisk kamp til døden mod vantro for at sprede Allahs lov, sharia – er stærkt udbredt blandt efterkommere af muslimske indvandrere. I tillæg til at efterkommerne bliver mere radikale, bliver de også mere kriminelle, og det viser igen, at integrationen (hvad nu end det måtte være) går den helt forkerte vej. Men frygt ikke: Løsningen er som altid at vise overtroen islam endnu mere respekt, og forære dem endnu flere penge for at få dem på rette spor. Så stopper de nok med at banke koranens dommedagsbudskab og herrefolksideologi ind i hovedet på ungerne, og lærer dem vestlig demokrati, viden og ligestilling i stedet. Tror du ikke?
Undersøgelsen er gennemført af den anerkendte tyske kriminolog Christian Pfeiffer ved Neder Sachsens Universitet. Udover at være forsker, har Christian Pfeiffer været justitsminister for det tyske socialdemokratiske parti SPD, så han er ingen Hr. hvem som helst. Normal adfærd for vestens socialdemokrater har indtil nu været at bortforklare sådanne problemer med at tænke positivt: 70% af eleverne vil trods alt ikke risikere livet for islam. Og da alle som begår vold i Allahs navn er sindssyge og slet ikke «ægte muslimer», kan man argumentere for at 0% muslimske børn i Tyskland er ekstremister. Vips, så var det problem borte. Tjuhej hvor det går!
Den danske forsker Tina Magaard har sammen med en række assistenter analyseret teksterne hos de ti største religioner i verden, for at se om de opfordrer til vold, og konklusionen er klar:
«Islams tekster opfordrer i langt højere grad end andre religioners grundtekster til terror og kamp. Teksterne i islam skiller sig klart ud fra de øvrige religioners tekster ved i højere grad at opfordre til vold og aggression overfor anderledes troende. Der findes også direkte opfordringer til terror. Det har længe vært et tabu i islam-forskningen, men det er et faktum, som man er nødt til at forholde sig til».
Men det er forkert: Hverken muslimer eller deres flerkulturelle medløbere forholder sig til fakta. De klamrer sig hellere til myten om «fredens religion», selv om det er solidt dokumenteret, at den «fred» islam snakker om, ingenting har med vor vestlige forståelse af ordet at gøre. «Freden» Muhammed mumlede i skægget om er en totalitær fred: Når alt er islam, er der ingen, der længere tør sætte sig op mod islam, og da er der «fred». Dette er nøjagtig samme forståelse af ordet fred som i andre totalitære ideologier. Læs Orwells roman «1984» og bliv skrækslagen.
Trods disse alarmerende tal er der fortsat intet land i vest-Europa som ser nogen grund til at stoppe opførelsen af moskeer finansieret af islams værste diktaturer. I stedet forsøger man at komme ekstremismen, kriminaliteten og brugen af vold til livs ved at sprede indvandrerene, falde på knæ for overtroen i dum, falsk eller skræmt respekt eller at kaste penge efter problemet. Problemerne skyldes nemlig alene fiktive racister og de postnumre, hvor indvandrerene bor – ikke deres kultur og religion. Vi må bare se at få stoppet al kritik af overtroen fra oldtiden, samt tiltale alle ateister for «hadkriminalitet», så bliver alt godt. Ikke tænke – bare gør som eliten og imamerne siger, for de viser vejen og har løsningerne for det «nye Europa». Vor Herre bevare os.
De som alligevel ikke magter at lade være med at tænke sit, bør tage telefonen frem og abonnere på Document.dk gennem SMS til 59,- kroner om måneden. Da får du politisk ukorrekte sandheder for prisen af en fancy kaffekop, og det kan give dig et rigere liv i det lange løb.