St. Georg-kirken i Kizljar. Foto: Аксянов (Aksianov) / Wikimedia Commons.
Fire personer blev søndag dræbt og mindst fire skadet, da en uidentificeret person skød mod folk som var på vej ud af en kirke i Kizljar – en provinshovedstad i den russiske republik Dagestan i det nordlige Kaukasus.
TASS skriver:
Fire personer blev dræbt og yderligere fire blev såret, da en uidentificeret person åbnede ild mod folk, der var igang med at fejre den såkaldte pandekageuge festival i den Dagestanske by Kizliar, fortæller en kilde fra politiet søndag ifølge TASS.
“Hændelsen fandt sted I Kizliar. Ifølge foreløbige oplysninger blev fire mennesker dræbt og fire såret. Gerningsmanden blev skudt” fortæller kilden.
”Folk forlod en kirke efter en aftenandagt da han åbnede ild mod dem, to politimænd og en kvinde blev sårede” sagde Kizliars borgmester Alexander Shuvalov til TASS.
Ifølge NEWSru skete ugerningen ved St. Georg-kirken i Kizljar, og den skal være udført af en lokal 22-årig, og alle de fire dræbte skal være kvinder.
En videooptagelse, hvor lyden af skuddene kan høres, er blevet postet til Twitter.
RIA Dagestan har offentliggjort billeder fra åstedet, blandt andet af det som skal være den dræbte gerningsmand, som gik i camouflage bukser og ser ud til at have skæg.
Kaukasus er et brændpunkt langs islams blodige grænser, men motivet for drabene er endnu ikke afklaret. Ifølge den russiske TV-kanal RBK skal drabsmanden have råbt «Allahu akbar!».