Nyt

Mer end 2000 mennesker demonstrerede forrige lørdag i Cottbus, Brandenburg, i protest mod den tyske flygtningepolitik, skriver Die Zeit

Demonstrationen, organiseret af en gruppe kaldt Zukunft Heimat (fremtidens hjemstavn), fandt sted efter en række voldsepisoder mellem flygtninge og tyskere, som har fået indenrigsministeriet i delstaten til midlertidig at standse enhver ny tilstrømning til byen.

Med sine 100.000 indbyggere har den i løbet af få år har taget imod tæt på 4000 asylsøgere, en demografisk omvæltning af vanvittige proportioner som har skabt dybtgående forandringer i Brandenburgs næst største by. En ung kvinde siger til Deutsche Welle, at hun er blevet bange for at gå ud.

Demonstranterne advarede mod en overdreven fremmedgørelse af Tyskland. På nogen bannere blev der blandt andet rejst krav om statsminister Angela Merkels afgang, andre betegnede «islamiseringen som den største fare for menneskeheden».

Arrangementet fandt sted samme dag som en anden demonstration i Cottbus, hvor initiativtagerne – syriske flygtninge – tog til orde mod had og for tolerance og fredelig sameksistens. 

Under demonstrationen for en kosmopolitisk by deltog ifølge politiet omkring 600 personer.

Man havde altså at gøre med rivaliserende demonstrationer, ikke ulige det som var situationen i Kandel, Rheinland-Pfalz, den 28. januar.

Politiet siger, at begge begivenheder i Cottbus gik roligt for sig, selv om den største demonstration – hovedsageligt bestående af almindelige, bekymrede borgere – tiltrak sig nogle få højreekstreme elementer. Politiet valgte at være talrigt tilstede på grund af den anspændte situation i byen. Der findes åbenbart frygt for voldelige sammenstød i den splittede befolkning, og politiet foretager stadig kontroller både af tyskere og udlændinge i centrum.

Medier udenfor Tyskland er ikke så ivrige efter at oplyse om dette, men det betyder altså at et styrkeforhold i globalisternes klare disfavør nu har gjort sig gældende i to tyske byer med få dages mellemrum.

I Tyskland er medierne mest optaget af at portrættere den største gruppe som «yderste højre». Men hvem er egentlig yderliggående i Tyskland – de som administrerer omvæltningerne, eller de som protesterer mod dem? 

Noget som ikke har vært særlig godt kendt udenfor Tyskland er at Zukunft Heimat har arrangeret demonstrationer mod indvandringen i et års tid, ikke ulige det Pegida har gjort i Dresden. Antallet af deltagere er støt steget med tiden, skriver Stern. Overfor Focus erkender en ekstremismeforsker at det slet ikke er noget randfænomen længere.