To amerikanske generaler besøgte frontlinjen i Manbij i Syrien onsdag. Tyrkiske styrker med milits har angrebet Afrin længere vest. Erdogan truede sidste uge med at løbe Manbij over ende. – Vi er klar, siger generalerne.

New York Times fik følge generalerne til Manbij, som blev befriet fra IS i fjor. Det er usædvanligt at høre amerikanske toppmilitære samle den handske op, som Erdogan har kastet, og tager udfordringen i strakt arm.

Turen var den første foretaget af højtstående amerikanske militærfolk til fronten i det nordlige Syrien, siden Tyrkiets præsident truede med at angribe Manbij, idet han kaldte byen en rede for terrorister og samtidig forlangte at de amerikanske styrker skulle forlade stedet.

Men amerikanerne har afslået, idet de påpeger risikoen for en utilsigtet væbnet konflikt mellem to NATO-allierede, USA og Tyrkiet-den seneste knude i den syv år lange krig i Syrien.

Tyrkiet er NATO-allieret. En allieret truer en anden. Det er uden sidestykke. Men USA har haft lang tid til at bestemme sig. Hvis Erdogan skulle få sin vilje, vil det kunne få store følger for USAs regionale rolle. Både Tyrkiet, Rusland og Iran ønsker at se USA forsvinde.

For at snakke så klart og tydeligt som disse generaler gør, må der være truffet en politisk afgørelse på højeste sted: USA bliver stående skulder ved skulder med kurderne og deres arabiske forbundsfæller. YPG er den kurdiske milits, som var spydspids mod IS. I Manbij er det SDF, Syriens Demokratiske Styrker, med et stort antal arabiske fodfolk.

General Funk havde en automatpistol hængende over sin vest. Som han stod der på et tag, kun beskyttet af sandsække, ville hans trestjernede uniform  have været let at se med en kikkert, for de syriske militser, der var linet op sammen med de tyrkiske på den anden side af frontlinjen. Han var omgivet af Special Forces soldater og arabiske og kurdiske militære fra Manbijs militære Råd, det Råd som regerer i den region.

Det, disse generaler siger, er: Don’t mess with us. Vi er forberedt. Tyrkiet gik først over grænsen og angreb Afrin. Tirsdag truede Erdogan også med at gå løs på Manbij, og han rettede en direkte trussel:

I tirsdags, endnu en gang, kritiserede Præsident Erdogan amerikanernes støtte til Manbij.: ”De siger til os; lad være med at komme til Manbii. Men vi skal komme til Manbij og overlevere disse territorier til deres rette ejere” sagde Erdogan i en tale til sit parti.

Tyrkiets vice statsminister gik så langt som til at foreslå, at de amerikanske styrker skulle bære Kurdish People´s  Protection Forces, YPG`s, militæruniformer og sagde at de kunne blive næste mål for skydningen.

Amerikanerne har forsøgt at mægle mellem Tyrkiet og kurderne. Der har været holdt flere møder. Men ved nytår afslog Tyrkiet at stille op til flere.

Det amerikanske militær har forsøgt på at overbevise Tyrkiet om at Manbij-militsen er troværdige allierede, og at de er vigtige overalt i kampen mod ISIS. .

Amerikanerne er irriteret. Kampen mod IS er ikke ovre. YPG og SDF-militser behøver denne kamp. Nu må der bruges rundhåndet med kræfter for at forsvare Afrin og Manbij.

Hvad er det Tyrkiet vil opnå? Hvilken side er de på?

Dette sololøb har skabt betydelig irritation i Washington. Det er tydeligt at Washington har bestemt sig for at sætte hælen i: Hertil, men ikke længere.

On Northern Syria Front Line, U.S. and Turkey Head Into Tense Face-off