Sidney Blumenthal har det polerede ydre, som lader ham glide ind i det gode selskab. Men han har efterhånden et omfattende cv. Navnet udløser hævede øjenbryn, på samme måde som Clintons nu gør. Hans søn er Max Blumenthal, som hvad angår Israel er helt ovre i det antisemitiske felt. Faren har formidlet sønnens rapporter til daværende udenrigsminister Hillary, som var glad for dem. Når Sidney kan sige, at det var en gruppe FBI-agenter i New York, som gennem et kup orkestrerede Trumps sejr, siger det noget om, at begreberne løgn og sandhed er ophævet.

Det viser sig nu, at der ikke bare var én Steele-rapport, men to. Begge drejer sig om at sammensætte en møgpakke om Trump. Til den anden bidrog nogle af Clinton-parrets tvivlsomme operatører, folk som har gjort sig bemærket tidligere; Cody Shearer og Sidney Blumenthal.

Shearer er en mere bøllet, grovkornet type. Blumenthal skjuler disse egenskaber bag et glat ydre. Efter valget gav han et interview til hollandsk tv, hvori han forklarer udfaldet som et resultat af et højreorienteret kup. Journalisten, som virker rutineret, opfanger ordet «kup» og spørger ham: – Mener du virkelig det? Kup?

Blumenthal spiller den polerede amerikaner og hollænderen tør ikke udfordre ham. Ja, det var en gruppe FBI-agenter i New York.

Det var et eksempel på, hvad Hillarys lejr kunne få sig selv til at sige. At Blumenthal har været Hillarys uformelle rådgiver siger noget om, hvilke slags mennesker hun omgiver sig med. Det er tvivlsomme karakterer, ligeså tvivlsomme som dem selv. Det handler om penge, magt og facade: Der findes ikke den ting, de ikke er i stand til for at beholde magten.

Mandag sendte senatorerne Charles Grassley og Lyndsey Graham et brev til justitsdepartementet, hvori de påpegede, at Christopher Steele må have løjet, da han afgav forklaring. Det han sagde i en britisk domstol og det han forklarede overfor FBI stemmer ikke overens.

Det interessante ved den anden rapport er, at Obama- og Clinton-folkene var direkte involveret i fremskaffelsen og videresendelsen af materiale. Det bekræfter, hvad der længe har ligget i kortene: Obama-tjenestemænd var involverede.

The criminal referral confirms that allies of Clinton and the Obama administration were providing Steele with what they deemed damaging information on then candidate-elect Trump. The Senate Judiciary Committee spent more than a month in talks with the DOJ about what parts of the referral, which was classified Top Secret, should be redacted from the document before it became public.

Navnene er overstrøgne, men det er kommet frem, at Jonathan Winer, en embedsmand i Udenrigsdepartementet, var bindeled mellem Blumenthal, russerne og Steele.

Direkte russisk input

Sammensværgelsen mod Trump involverede mange mennesker. Så længe Russian collusion-storyen ekspanderede og gav et lovende indtryk, forblev rænkespillet skjult. Men da resultaterne af efterforskningen udeblev, begyndte journalister og republikanere at opdage sporene fra den virkelige Russian collusion – nemlig mellem Hillary og russerne.

Steeles troværdighed er der ikke meget tilbage af.

“It is troubling enough that the Clinton Campaign funded Mr. Steele’s work, but that these Clinton associates were contemporaneously feeding Mr. Steele allegations raises additional concerns about his credibility,” the criminal referral states.

Steele beskæftigede sig med indsamling fra russerne af snavs om Trump, før han blev hyret af Fusion GPS.

Her skriver Grassley og Graham noget, som er helt ødelæggende for Steele: Han fik materiale af den russiske regering og udformede det, så at det fremstod som efterretningsrapporter, noget han havde lang erfaring med som MI6-agent i Moskva.

“Pursuant to that business arrangement, Mr. Steele prepared a series of documents styled as intelligence reports, some of which were later compiled into a ‘dossier’ and published by Buzzfeed in January 2017,” the referral states. “On the face of the dossier, it appears that Mr. Steele gathered much of his information from Russian government sources inside Russia.”

Steele fremstår mer og mer som en operatør, som bruger sine kontakter og sin know-how til at plante løgne både i de politiske processer og i selve det føderale politi. Fordi FBI sagde god for Steele, og brugte hans rapport, ikke én gang, men fire gange overfor FISA-domstolen, falder øksen også over FBI og alle lederne i justitsdepartementet, som underskrev anmodningerne om overvågning af Carter Page: Sally Yates, Dana Boente og Rod Rosenstein.

Hillary-systemet

Men Obama havde ladet Hillary komme ind til bordet og Clintons forstod at forsyne sig. De havde gennem mange år rekrutteret personer, som kunne påtage sig jobs, som ikke tålte dagens lys.

Cody Shearer er et usædvanligt usympatisk eksemplar. Historien om, at vicepræsident Dan Quayle havde købt kokain, satte han i omløb. En indsat bevidnede det til 60 Minutes. At han senere fik samvittighedskvaler hjalp ikke.

Daniel Greenfield gør en skarp observation: Historien var for god til ikke at blive brugt. Venstresiden, som oser af moralisme, har ingen moral, når det kommer til stykket:

But the more the story came apart, the more new conspiracy theories were spawned to bolster it. Like Michael Wolff’s smears, it was too good for the left not to believe. Much like Russian collusion, the story quickly shifted from whether Quayle had actually bought drugs to whether the Bush administration had tried to cover it up. The shift from a specific criminal accusation to nebulous conspiracy theories that can never be disproven, but that empower open-ended witch hunts, are a hallmark of Dem smears.

The Mueller investigation likewise isn’t actually hunting for Russian collusion, but trying to entrap President Trump with accusations that he covered up a crime that it can’t prove ever happened.

Psykologi

En skruppelløs løgner ved om nogen, hvor vanskeligt det er at forsvare sig mod grundløse løgne. Den indsigt har demokraterne brugt systematisk mod Trump.

Det kan lykkes en løgner at vende offerets selvforsvar til et våben mod ham/hende. Det at vedkommende forsvarer sig, bliver et tegn på, at han/hun er skyldig.

The second phase of a smear is to use the damage control tactics of the victim to create its own crime. The dubious original accusation, Quayle’s drugs or Trump’s Russian plot, never needs to be proven. It only needs to be shown that the target attempted to defend against the accusation.

Det er en strategi, det demokratiske parti ser ud til at have benyttet. Adam Schiff lyver, så det løber af ham og manipulerer for at fremstille republikanerne og Trump i det mest mulige negative lys. Demokraternes ledelse blev overtaget af mennesker, som ikke undså sig for at manipulere, så Bernie Sanders ikke havde en chance. Debbie Wasserman Schulz havde samme moral som Hillary: Alt var tilladt.

Hvis noget sådant får lov til at sprede sig i en organisation, bliver den ødelagt indefra. Det er det, som sker hos demokraterne.

Medierne rådner også

Det sker også i medierne. New York Times skriver, at man aldrig før nu under Trump har set et sådant angreb på føderale myndigheder. Det lykkes dem at ignorere FBIs brug af en falsk rapport, betalt for af motstanderen, og påstår, at det er Trump, som truer retsstaten.

Det gentages af efterplaprende medier over hele den vestlige verden. Aftenpostens Frank Rossavik om Nunes-rapporten:

Hvis presidentens eventuelle lovbrudd ikke får følger fordi han lykkes i å avspore debatten med det som alle fall ligner sterkt på en konspirasjonsteori, vil det være et større nederlag for amerikansk demokrati enn det nevnte lovbruddet.

Spørsmålet er om vælgerne har mere klarsyn end demokraterne og medierne.

Christopher Steele Gave FBI A 2nd Dossier From Notorious Clinton ‘Hatchet Man’