I en ny BBC-dokumentar fortæller Mehreen Baig om hvordan det er at være en «moderne» og «frigjort» muslimsk kvinde i Storbritannen i dag. Mehreen Baig er 28 år og ugift. Hun kommer fra en såkaldt liberal pakistansk familie og bruger ikke hijab. Men som ugift kvinde er hun nødt til at bo hos forældrene, og den «liberale» far dikterer alt, hvad hun gør. Hvor frigjort kan man siges at være, hvis man er 28 år og skal være hjemme kl. 22 (faren synes kl. 20 endda var lige sent nok) i tillæg til, at der forventes tekstbeskeder til forældrene hver halve time?

Tøjet er et konfliktpunkt med stor symbolik. Mehreen foretrækker vestlige klæder

“Det er ikke nemt at være muslim. Nogle gange føles det som om at alle har en mening om, hvordan du skal leve dit liv. Den store konflikt er tøjet. Folk fortæller mig, jeg er en dårlig muslim. Men hvis det værste nogen kan finde på at kritisere mig for, som muslim, er mit tøj, så dem om det. Jeg er ligeglad.”

Mehreen træffer en gruppe kvinder som siger at islam og hijab frigør dem. Men Mehreen er ikke overbevist. Disse er ikke repræsentative for muslimske kvinder sådan som hun kender dem, siger hun.

Hun forsøger sig også med dating og træffer muslimske mænd som har forskellige ideer og regler for hvordan deres fremtidige kone skal klæde sig og opføre sig. Hvornår var vi andre sidst på en date, hvor vi måtte spørge manden om det ville være acceptabelt for ham, at vi gik i bikini? Eller om han forventer at du iklæder dig en hijab som gift kone? Kampen for at bryde ud af islams jerngreb synes endeløs.

Daily Mail spekulerer:

Ønsker Mehreen overhovedet at blive gift? Hun synes usikker. Ifølge hendes erfaring bliver det for en muslimsk kvinde endda endnu sværere når hun bliver gift.

”Jeg har set mange kvinder blive skygger af den pige de var engang, efter at de var blevet gift” indrømmer hun. ”Jeg vil ikke ende med at være den pige?”

Men Mehreen kunne dog heller ikke tænke sig at gifte sig med en ikke-muslim. Det er at gå for langt. Hun slides op mellem to kulturer.

https://youtu.be/oGXYUCt7D8c

Mehreen er også tilskuer i et shariaråd hvor en kvinde vil ud af ægteskabet fordi manden ikke vil have flere børn med hende. De har to sønner og en datter. «Du får syge drenge», har manden sagt til den skilsmissesøgende kone. Fætter-kusine ægteskaber som resulterer i multihandikappede børn er et stort problem i Storbritannen.

Parallelsamfundet i fuldt flor

Konflikten står ikke mellem islam og et moderne liv, siger Mehreen. Det drejer sig om mænds tolkning, siger hun. Hun konfronterer sin far med de restriktioner, han påtvinger hende.

Mehreen tilhører en gruppe unge kvinder, som er på vej ud af islam. Hun kommer til at vælge en mand som ikke forventer at hun adlyder. Desværre er hun i mindretal. Alt tyder på at det går i modsat retning generelt i parallelsamfundene. Det ser vi af den øgede brug af burka, nikab og hijab.

Vi ville gerne have været mere optimistiske, men denne lille solstrålehistorie er nok også kun det – en lille solstrålehistorie. Det er enkelt at lave en dokumentar, hvor alt går den rette vej. De andre, som lever under et strengere islamisk regime, ville aldrig have deltaget i nogen BBC-dokumentar, så vi får ikke noget indblik i deres liv. Vi kan kun observere dem i det offentlige rum og drage vore egne konklusioner om tvangsægteskab, kønslemlæstelse (omskæring), påklædning og familievold. Og straffen er høj for at bryde ud af klan, familie og de muslimske samfund, så det er blot de værste tilfælde som ses ud af statistikken.

Mehreen slider med enkelte dele af islam, som for eksempel hadithene hvor Muhammed siger, at hvis en kvinde ikke adlyder sin mand, så kan han «beat her lightly» (slå henne forsigtigt). Mehreen træffer en ex-muslim, som er gået fra niqab til frigørelse. Hendes holdning er klar;

“Hvad helvede betyder “forsigtigt”? Spørger hun. ”Det er eddermame ikke ligestilling”.

 Nej, men der er heller ikke ligestilling mellem kønnene i islam. Muslimske mænd sørger for det – sammen med nogle muslimske kvinder, som ikke ved bedre.

Sådanne dokumentarer fra det ultraliberale og islamvenlige BBC er små dryp af det håb, som det er meningen at europæerne skal klamre sig til. Man skal fanges i en illusion om at det går fremad – at alt falder på plads. På den anden side kan sådanne dokumentarer være inspirerende for andre muslimske unge kvinder, som har tænkt tanken om at bryde ud. Vi får håbe det.

Køb Hege Storhaugs bog her!