Foto: regjeringen.no.

Et flertal i Stortinget giver deres tilslutning til et forslag fra regeringen om at børnepenge og kontanthjælp, som går til personer i EØS-lande, skal justeres i forhold til købekraften i de aktuelle lande, skriver dagsavisen Aftenposten.

Dermed tager norske myndigheder et første skridt for at gøre noget ved en eksport af sociale ydelser, som har fået et urimeligt stort omfang og som stiger støt og roligt. I mange tilfælde har det givet modtagerne urimeligt store fordele:

I år vil Norge eksportere børnepenge til ca. 16.000 modtagere i andre EØS-lande. En lille andel af disse, ca. 1400, vil også modtage kontanthjælp. Det meste af denne eksport går til udenlandske statsborgere, resten går til norske statsborgere bosat i EØS.

De som får både i pose og sæk, vil i år kunne få cirka 94.000 kroner udbetalt sammenlagt. Dette skattefrie beløb vil i enkelte østeuropæiske lande udgøre rundt regnet en gennemsnitlig årsløn.

Det bemærkelsesværdige i sagen er at regeringen skriver i en stortingsmelding at den synes den må bede EU om lov til at foretage denne justering:

– Dersom Stortinget tilslutter sig til dette, vil regeringen tage kontakt til EFTAs overvågningsorgan, ESA, for at få afklaret, hvilke muligheder der foreligger, skriver regeringen i meldingen.

EØS-aftalen tilsiger at der ikke må foregå nogen diskriminering af personer fra andre lande, men faktum er jo at disse i praksis bliver positivt særbehandlet. Regeringen vil altså bede EU om lov til at stoppe med at diskriminere nordmænd.

Det er det ikke sikkert at den får lov til. EU-kommissonen har tidligere udtalt sig negativt om købekraftsjustering, skriver Aftenposten. Har vi afgivet suverænitet også når det gælder helt rimelige tolkninger af detaljer i lovgrundlaget?

Det overordnede princip synes at være, at de fordele Norge og andre rige lande måtte have, skal de være så god at jævne ud med resten af Europa. Unionen kunne med fordel reflektere lidt over hensigtsmæssigheden af sin egen adfærd.

Køb Hege Storhaugs bog her!