Nyt

Foto: Reuters

Prefekturet i Alpes-Maritimes, som er øverste lokale politi- og udlændingemyndighed i distriktet, begik en embedsforsømmelse da en uledsaget tolvårig fra Eritrea den 12. januar 2018 blev arresteret af fransk politi på jernbanestationen Menton-Garavan lige ved grænsen til Italien, for derefter uden videre at blive sendt tilbage til italiensk territorium – det fastslår en administrativ domstol i Nice i en kendelse den 22. januar.

Den umiddelbare afvisning var ifølge domstolen i strid med såvel asylretten som børns rettigheder, skriver Le Parisien. Politidirektøren i Nice – som er irriteret, men ikke har til hensigt at anke dommen – pålægges at tage kontakt med italienske myndigheder for at bringe gutten trygt tilbage til Frankrig, så han kan tildeles de rettigheder han oprindelig blev nægtet.

Dommeren anfører, at den mindreårige kvitterede for et udvisningsdokument politiet gav ham, ved at krydse af for at han godtager at forlade Frankrig snarest, men at retshandlingen ikke var gyldig fordi den tolvårige hverken kunne fransk eller var kompetent til at samtykke til noget sådant på egen hånd. I dommen kritiseres myndighederne desuden for ikke at have forsikret sig om, hvad slags modtagelsesapparat som fandtes for den tolvårige i Ventimiglia på den italienske side af grænsen efter udsendelsen.

Den præcedens dommen danner er altså, at de franske gendarmer ikke kan afvise mindreårige migranter på grænsen. Det var nok også det ønskede resultat for de advokater og menneskerettighedsorganisationer som førte den eritreiske drengs sag.

La Repubblica skriver:

«Det er en fundamental kendelse, som vi håber kan bane vejen for flere søgsmål», siger Daniela Zitarosa, advokat for NGO-en Intersos, som har opereret i Ventimiglia siden slutningen af 2016. «I 2017 har vi set tusindvis af sådanne udvisningsdokumenter, de papirstykker som fransk politi leverer til migranterne som stoppes på den anden side af grænsen. Men det er først nu at der kommer en vigtig afgørelse, som vi håber vil reducere overtrædelserne af rettighederne for dem som drager forbi her, og da særlig uledsagede mindreårige.»

Intersos oplyser, at den tolvåriges hensigt var at nå frem til Storbritannien, hvor en ældre bror allerede opholder sig. I utålmodigheden med det formelle apparat, som var sat i sving med tanke på familiesammenføring, forlod han ganske enkelt modtagecentret, hvor han boede i Italien, for at forsøge at nå til Storbritannien ved egen kraft.

Der er tusindvis af mindreårige som træffer det samme valg, dokumenterer en rapport som Intersos  har offentliggjort for ganske nylig.

I Italien var der alene i 2017 flere end fem tusind mindreårige, som simpelthen forsvandt.

Om Frankrigs regering vil sidde stille og se på at domstolene åbner døren på vid gab for mindreåriges asylindvandring fra Italien, mangler vi endnu at se. Det er heller ikke umiddelbart givet på forhånd, at det franske politis praksis uden videre bliver dramatisk blødt op.

Uanset hvad, er det let at tænke sig, at nyheder som denne vil anspore til endnu større trafik af mindreårige og personer, som finder det hensigtsmæssigt at påberåbe sig at være mindreårige.

For signalet, som sendes, er at Frankrig og Europa ikke er kontant afvisende. I migranternes ophavsland mærker man sig utvivlsomt at en administrativ domstol i et af Frankrigs hundrede departementer i praksis kan underminere regeringens indvandringspolitik.

Til syvende og sidst risikerer dette at blive den eneste konsekvens af dommen. I mellemtiden skal den eritreiske gut have klaret at bringe sig til Tyskland, hvor han også har en bror. Invasionen går sin gang i et Europa, som kapitulerer på de fleste fronter.

Køb Lars Hedegaards bog her!