Foto: EU-kommissær for migrasjonsspørsmål Dimitris Avramopoulos, Brussels 8.14.2015, holder en tale: A European Response to Migration: Showing solidarity and sharing responsibility Wikipedia Commons

I indledningen til sin bog «The Strange Death of Europe: Immigration, Identity, Islam» skriver Douglas Murray:

Europe is committing suicide. Or at least its leaders have decided to commit suicide. Whether the European people choose to go along with this is, naturally, another matter.

Konkurrencen blandt de politiske ledere om at være mest suicidal på Europas vegne, er knaldhård. Men der er vel ikke tvivl om, at EU-Kommissionens indvandringskommissær Dimitris Avramopoulos har indtaget den absolutte førsteplads med et indlæg i det internationale nyhedsmagasin Politico den 18. december.

Artiklen åbner med at fortælle europæerne, at det valg, som Douglas Murray taler om, ikke findes. Europa skal dø:

It’s time to face the truth. We cannot and will never be able to stop migration.

Politikerne har altså ingen mulighet for at styre udviklingen i de europæiske lande. Det bedste man kan gøre, er derfor at affinde sig med situationen, og tilpasse sig den:

Human mobility will increasingly define the 21st century. If we want to be ready for it, we need to start preparing now.

Avramopoulos’ tese er ensbetydende med, at folkestyret – demokratiet – er en saga blot. Med denne subtile forgiftning af det politiske klima inviterer han simpelthen til at opgive kampen om Europas fremtid, og til at stræbe efter fungerende relationer med okkupationsmagten:

Migration is our new reality. The time has come to start thinking, talking and acting about migration in a more comprehensive and long-term way, putting in place policies aimed at promoting integration and inclusion.

Europa har ifølge kommissæren allerede gjort en del, men meget mangler, blandt andet at legalisere invasionen:

We must also enhance legal channels for economic migration with a more ambitious Blue Card for highly skilled workers and kick-start targeted labor migration pilot projects in key third countries.

Det er angiveligt modstanderne af invasionen, som risikerer at gøre den forestående okkupation vanskeligere end nødvendigt:

Unfortunately, the recent discourse on migration — influenced by rising nationalism, populism and xenophobia — has limited our opportunities to put in place smart, forward-looking migration policies, at both the national and European levels.

Hvis vi ikke kan standse migrationen, kan vi administrere den smartere, fortsætter Avramopoulos. Men det forudsætter angivelig en holdningsændring og en ændring av narrativet, fortællingen. Oversat til et mere direkte sprog betyder det, at det flerkulturelle samfunds tankeforbrydelser skal forsøges undgået ved hjælp af indoktrinering.

«Moralsk selvhævdelse» er det udtryk Oxford-professor Paul Collier benytter om troen på, at Europa yder nødvendig hjælp til de migranter, som kommer hertil. Udtrykket passer som hånd i handske på den moralposerende kommissær:

The EU has granted protection to more than 700,000 people last year. They have found safety in Europe, but we also need to make sure they find a home. This is not only a moral imperative. It is also an economic and social imperative for our aging continent — and one of the biggest challenges for the near future.

Indvandringskommissæren fastslår altså guderne ved for hvilken gang, at EUs strategi for at håndtere lave fødselstal er at importere mennesker fra fremmede kulturer til Europa. Men som Douglas Murray skriver i sin bog, ville det være bedre at stimulere til flere barnefødsler i egen befolkning:

If European governments are really so worried about population decline that they would contemplate bringing in higher-reproducing populations from other parts of the world, it would be sensible for them first to work out whether there are policies that could encourage more procreation among their existing populations.

Måske er noget af årsagen til, at europæerne ikke får så mange børn, som man kunne ønske sig, at de styres af folk som Dimitris Avramopoulos, som gør alt han kan for at fratage dem fremtidstroen på deres egen civilisation.

Hvis det var op til kommissæren, skulle man ikke engang tænke i andre baner end kapitulationens:

At the end of the day, we all need to be ready to accept migration, mobility and diversity as the new norm and tailor our policies accordingly. The only way to make our asylum and migration policies future-proof, is to collectively change our way of thinking first.

Det er som udgangspunkt vanskeligt at forstå, at så mange defekter ved EU-elitens tankegang inkarneres i den grad i et enkelt individ. Avramopoulos har på EU-kommissionens vegne leveret en usædvanlig stærk ansøgning om at blive kastet på historiens mødding. Sådanne utopiske drømmerier er ikke mindre skadelige end tidligere antivestlige ideologier.

Man skulle tro, at kommissæren ønskede at fremkalde en reaktiv ekstremisme med sin egen proaktive ekstremisme, og måske bliver det dét, han opnår. Måtte europæerne undgå at havne i den fælde, og i stedet frit og uden skånsel tale EU-Kommissionen og ligesindede midt imod.

Køb Hege Storhaugs bog her!