Billede: Jeff Sessions var en af de første som støttede Trumps kandidatur. Men senatoren fra Alabama har ikke vært så stærk som justitsminister, som man havde forventet. Frustrationen har været stor over, at han ikke foretog sig noget, først og fremmest med alle lækagerne. Nu er det Kongressen som går forrest og Sessions som lusker bag efter. Wikipedia Commons
Medierne er optaget af at justitsminister Jeff Sessions var til et flere timer langt afhør hos specialefterforsker Bob Mueller. Mueller har været i funktion tre kvart år nu, men det har været småt med resultaterne.
Der er en stor diskrepans, som ingen på demokraternes side snakker om: Vurderet ud fra de meldinger, som efterretningstjenesten sendte ud i januar i fjor om russisk påvirkning af valget, burde specialefterforskeren så ikke have en masse at slå i bordet med? Der er noget som ikke stemmer.
Demokraterne ser den anden vej. Nogle af de mest højrøstede demokrater, som Adam Schiff (D-Cal) er blevet lavmælte. De har ikke noget nyt at fortælle. De fór voldsomt frem de første måneder af 2017. Nu skulle det bevises, at præsidenten sad i Det hvide Hus takket være Putin. Det blev i ramme alvor sagt, at Putin var hans delingsfører. Men ugerne og månederne kom og gik. Mueller var og blev tavs.
I stedet er det et helt andet scenario, som er på trapperne. Nogle af beviserne, eksempelvis mod Michael Flynn, kan være fremskaffet gennem ulovligheder. Det siges, at der er ting i sagsakterne om overvågning, som vil kunne blæse undersøgelsen over ende.
Der foregår en stor magtkamp i Washington. Den nye FBI-chef, Christoper Wray, truer med at gå af, hvis justitsministeriet fyrer hans folk. Mange af dem har vært involveret i beskyttelsen af Hillary og i forfølgelsen af Trump.
I mellemtiden kan vi følge Sean Hannity, som er demokraternes og FBI-ledelsens svøbe: