Stillbillede: Aftonbladet.

Det til tider krigslignende voldsniveau i Sverige kræver konstant tilførsel af krigsmateriel, og i udlandet står leverandørerne klar. Størrelsen af leverancerne gør indtryk.

I Banja Luka fortæller den bosniske statsadvokat Goran Glamocanin til Aftonbladet at Sverige er det største marked i Europa for illegale våben fra Balkan. Han har haft flere sager, hvor våben i hundredvis skulle smugles til vort naboland i øst, og han siger, at denne kriminelle virksomhed udføres af en svært godt indarbejdet organisation.

Hos anklagemyndigheden i den bosniske by Banja Luka opbevares et arsenal af våben, som vil kunne slå hundredvis af mennesker ihjel. Foruden automatrifler, pistoler og sprængstoffer, er der hundredvis af håndgranater og ammunition.

Alt var på vej til Sverige.

– Ifølge de oplysninger vi har lige nu, er det svenske marked det mest attraktive i Europa. Simpelthen på grund af den store efterspørgsel. Desuden findes der velorganiserede modtagere, som allerede gennem mange år har haft et særdels godt indarbejdet netværk af aftagere, siger anklageren Goran Glamocanin som i marts sender 20 personer i retten i sagen.

Kilder med indsigt i de kriminelle miljøer bekræfter overfor Aftonbladet, at det er fra Balkan våbnene kommer, for siden at ende op med at fylde nyhedsfladen i Sverige. Lige før avisernes reportere rejste til Bosnien, arresteredes en bosnisk mand som arbejder i Sverige, på grænsen mellem Kroatien og Slovenien. Han siges kun at være en lille fisk, men tolderne finder lidt af hvert:

– 36 håndgranater.
– Tre automatvåben.
– Syv pistoler.
– Hundredvis af patroner.
– En landmine.
– Militærprojektiler.

Sagen, som Glamocanin skal føre for retten i marts, begyndte i 2014 med at en illegal våbentransport blev standset på grænsen til Slovenien. Det blev starten på et politisamarbejde mellem Slovenien, Bosnien og Sverige kaldt «Rekyl», men for Sveriges vedkommende er det ikke lykkedes at få de involverede dømt.

Det tidligere ”Rekyl” samarbejde er noget som det svenske politi helst vil glemme. Flere vi taler med, der var med i samarbejdet, sukker, når vi taler om det. For trods det, at det svenske politi lagde tusindvis af personaletimer i foretagendet, sluttede det med en retslig fiasko.

Hvad hjælper det at arrestere kriminelle, hvis man ikke kan klare at gennemføre en ordentlig bevisførelse mod dem bagefter? Er Sverige i den grad på hælene, at landet ikke har resurser til at straffeforfølge dem, som er i gang med at lave landets byer om til krigszoner?