KGBs hovedkvarter Ljubljanka i Moskva. Amerikanerne får associationer til KGB når de læser om hvad FBI har tilladt sig.

Roger L Simon træffer spigeren: George Papadopoulos og Michael Flynn er tiltalt – tiltalt – for at have løjet overfor FBI i et forhør. Men hvor meget er en sådan tiltale værd, hvis FBI har drevet systematisk frikendelse af Hillary og undergravning af hendes konkurrent?

Det spørgsmål rammer direkte ind i kernen af Russia-gate sagen.

Jo mere der kommer frem, jo mere overvældende bliver det. Man får følelsen af bare at se toppen af isbjerget og det er en knugende følelse: Hvordan skal man trænge til bunds i dette morads, som virker til at have sine forgreninger dybt ind i statsapparatet:

Så mange ting er i spil her, at det er voldsomt overvældende. Hvordan skal vi håndtere uærligheden hos vore embedsmænd og bureaukrater, når det er de selvsamme personer, som holder styr på vores statshemmeligheder og gennemfører vores love? Hvilket i øvrigt er to sider af samme sag. Hvornår er gennemsigtighed nødvendig? Hvornår kan hemmeligholdelse retfærdiggøres? Hvem holder øje med dem, der holder øje med andre? Er kongressens overvågningskomitéer nok? Har de de nødvendige midler og muskler?

Hvordan undgår vi, at en totalitarisme kommer krybende indefra?

Aftenposten kan i dag fortælle at Tolddirektoratet har indgået en aftale til 300 millioner kroner med det amerikanske selskab Palantir:

Det sker efter at det kontroversielle og CIA-støttede amerikanske selskab Palantir i sommeren sidste år fik en gigantkontrakt på 300 millioner kroner af Tolddirektoratet.

Selskabet er et af verdens ledende i udnyttelse af «big data», og skræddersyr nu et system for Toldetaten, hvor toldernes egne, interne databaser samkøres med andre offentlige databaser på en avanceret måde. (…)

Allerede før du krydser grænsen sammenkører og sammenkobler systemet information i forhåndsindleverede fragtpapirer, passagerlister, mandskabslister og blandt andet også valutaregisteret. Systemet søger også i NAVs arbejdsgiver- og arbejdstagerregister, aktionærregisteret og Infotorgs mere end 30 databaser, på jagt efter afvigende mønstre.

(…)

Blandt databaserne hos Infotorg findes oversigter over dine eventuelle kredit- og inkassoanmærkninger, ejere af og bestyrelser i norske selskaber og organisationer, og over dem som ejer ejendom i Norge.

Men Aftenposten synes ikke helt at forstå, at kunstig intelligens og metadata giver ubesværet mulighed for samkørsel mellem registre, kortlægning og overvågning. Det, som før krævede manuel behandling, løser maskinerne nu.

Målet er at Toldetatens datamaskiner skal bruges til «bearbejdning og analyse af information som hører til under begrebet kunstig intelligens».

«Der er behov for at klassificere et forum, sociale medier eller flere netsteder for at sortere den information vi er interesseret i. Det samme gælder for ustrukturerede data som billede og lyd ved hjælp af teknikker som billede- og talegenkendelse, osv.», hedder det i kravsspecifikationerne. (…)

Systemet skal kunne hente store mængder billeder ned fra Twitter, og derefter «flage», dvs. markere dem, som indeholder eksempelvis våben.

Det er når man sammenkører al denne information, at man kan pinpointe interessante personer og netværk. Det kan bruges til akkurat det, som myndighederne ønsker: Finde kriminelle eller andre netværk, f.eks. politiske eller andre, som myndighederne ønsker at holde under opsyn

Gennem avancerede modeller for analyse af sociale netværk skal toldtjenestemændene kunne afmærke, hvem, der er «venner» eller «familie» til en person, som ønsker at føre en vare over grænsen. Brug af tidslinjer og gps-lokation anses også som vigtig.

Gennem smarttelefonen går du rundt som en vandrende opsamlingscentral om alt, hvad du foretager dig. Edward Snowden viste, at de store tech-selskaber i USA stiller sin teknologi til rådighed for NSA, hvis der er noget de mangler. De plejer nu ellers nok at kunne skaffe det meste selv.

Disse værktøjer til udvikling af det perfekte overvågningssystem er nået længst i USA. Det var under Obama, at NSA udvidede sin kapabilitet. Nu tyder meget på, at Obama faldt for fristelsen til at bruge disse værktøjer mod en kandidat, som han havde store aversioner mod. Det vil være alle tiders store skandale.

Indtil nu ser det ikke ud til at strukturerne indenfor justitsministeriet og FBI har ladet sig rokke. De fortsætter med at obstruere. Nu sidst ved at vove at påstå, at fem måneders korrespondance mellem Peter Strzok og Lisa Page er forsvundet.

Det er simpelthen at udfordre Kongressen.

Et resultat af skandaleafsløringerne og obstruktionen er, at borgerne begynder at miste tilliden til systemet.

Mueller og den nuværende direktør Christopher Wray har måske ikke helt forstået det endnu-med deres lange fortid som beboere i D.C og dens kultur in mente- men en signifikant del af den amerikanske offentlighed udenfor Washington stoler ikke længere på retfærdigheden i vores retssystem, og de mennesker bliver mere og mere skeptiske for hver dag. Der er ingen synlig ende på alt dette. Forsøg på at redde og fortsætte Trump-Russia undersøgelsen med anklager om obstruktion, når der ikke kunne påvises nogen sammensværgelse ved første forsøg, vil kun eskalere situationen og drive en ekstra kile ind i et segregeret samfund

Et retssamfund kan ikke fungere uden at borgerne reelt har tillid til, at det fungerer. Den tillid er tyndslidt i dagens USA og Trump må genrejse den. Hvis det skal ske må han gå løs på strukturerne, ideologierne og magtpersonerne.

What Do We Do About the FBI?

Køb Hege Storhaugs bog her!