Nyt

I Nacka, udenfor Stockholm, udsættes stadig flere børn og unge for knivrøverier. Politiet i Nacka har gjort noget så usvensk som at gå ud med signalement for at finde vidner:

«Signalementet af gerningsmændene er at de er ca 14-18 år gamle, ca. 185-190 centimeter høje, er af afrikansk herkomst og har normal legemsbygning. De har været iklædt mørke jakker og haft maskerede ansigter».

14 år gamle Lukas er et af ofrene:

– Jeg blev helt paralyseret og vidste ikke, hvordan jeg skulle reagere, siger Lukas Axelsson, 14, når han tænker på knivrøveriet den fredag eftermiddag den 8. december.

Gerningsmændene talte svensk uden accent. De er altså «svenske». Politiet får flere rapporter. En 12-årig bliver udsat for røveriforsøg og en gut, som ikke engang er fyldt 9 år er blevet truet med kniv og frastjålet sin mobiltelefon. Politiet tror ikke det er de samme gerningsmænd. Der er vel så mange af dem.

Tre dage senere bliver en fjortenårig truet ind i en skov, hvor han bliver sparket i ansigtet. De stjæler mobilen, dunjakken, trøjen, t-shirten og huen. Han får lov til at beholde sweatshirten.

– De sagde, at hvis han ringede til politiet så ville han blive slået ihjel. Han befinder sig forholdsvis okay nu, men er meget spagfærdig og skal have samtaleterapi. Vi har overvejet om vi skal flytte. Det føles ikke trygt her, siger hans far, som vil være anonym.

Forældre er begyndt at hente deres teenagebørn fra skolen, fordi det er blevet for farligt at gå hjem alene.

Politiet anser det for muligt, at folk ikke tidligere har anmeldt knivrøverier mod mindreårige. 38 sådanne røverier bare i Nacka i 2017. Hvor mange kan svenskerne se frem til i 2018? 50?

Hvordan tror svenske politikere at disse gutter, som bliver udsat for dette, vil reagere på deres fejlslagne multikulturelle eksperiment, efterhånden som de vokser op? De risikerer at få skabt en hel generation som behøver terapi efter deres personlige erfaringer med multikulturen.

Køb Hege Storhaugs bog her!