En af de dystreste konsekvenser af den muslimske masseindvandring til Europa er at vor verdensdel importerer store mængder antisemitisme – en defekt den allerede havde for meget af tidligere.

Alligevel hører det til sjældenhederne, at jødiske ledere i Europa rejser denne problemstilling. For nogens vedkommende handler det om at holde hovedet under radaren. Men andre har en tydelig liberal indstilling til den muslimske indvandring, og nogen betragter enhver skepsis mod denne som udslag af en kritisabel grundholdning, som er potentielt farlig for dem selv også.

Foto: MRECIC ARG / Wikimedia Commons.

Det er derfor opsigtsvækkende når Riccardo Di Segni (billedet), som er chefrabbiner ved den store synagoge i Rom, indtager helt andre synspunkter i et langt interview med Corriere della Sera.

I en samtale med reporter Aldo Cazzullo berører han flere temaer, som har den allerstørste relevans for italienske jøder, som for eksempel forholdet til paven under krigen og andre historiske hændelser i Italien. Di Segni fortæller, hvordan hans egen familie klarede at undgå deportation. Men han kritiserer også Italien for at have stemt imod Trumps anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad i FN´s generalforsamling.

Antisemitisme findes fortsat i Italien, svarer Di Segni på spørgsmålet, og præciserer at den også kommer fra venstrefløjen. Men så går samtalen over til migrationens tema:

Flugt, eksil og gæstfrihed hører med til vor historie og vor natur. Men jeg spørger mig selv: Vil alle de muslimer som kommer hertil, respektere vore værdier og rettigheder? Og vil den italienske stat være stærk nok til at fremtvinge den nødvendige respekt? Jeg tror desværre svaret er et dobbelt nej. Og det bekymrer mig.

Jeg vil ikke have at Europa skal ende med et nyt Auschwitz, fortsætter han, uden at præcisere hvem ofrene ville blive.

Jeg ved at den ukontrollerede migration kan afstedkomme en intolerant reaktion. Den ville involvere os jøder også, måske allerførst.

Er tilstrømningen af muslimer i tusindvis et problem for jøderne?

Ikke bare for jøderne, men for alle.

Forholdet til islam er uhyre vanskeligt, siger Di Segni.

Under et demonstrationstog i Milano forrige måned blev der råbt slagord på arabisk som hyllede Khaybar, massakren på jøder gennemført af Muhammed. Jeg modtog private breve med undskyldninger fra nogle islamske organisationer, men jeg hørte ikke noget offentligt.

Sagen er at den muslimske antisemitisme i Europa knapt nok kritiseres, og knapt nok får konsekvenser for afsenderen. Det manglende moralske mod til at stille sig op mod dette og andre eksempler på muslimsk intolerance og undertrykkelse, tjener ikke europæerne til ære.