Vi kan snakke om hvad det var, der fik Donald Trump valgt – hans kommunikationsevner, men det vigtigste er lige så meget hvorfor: Substansen. Hvad var det der gjorde, at folk gik alle mand af huse. Retorik i sig selv er ikke nok.

Svaret er enkelt: Trump sagde, at han var for USA, for amerikanske interesser. Han skulle ikke være præsident for hele verden, som Obama havde været og som Hillary lovede at blive.

Dette America First forsøgte medier og modstandere at fremstille som politisk råddent. Men dermed afslørede de, at de egentlig ikke var for de amerikanske interesser, men alle andres. Det ser vi bekræftet i demokraternes ihærdige forsøg på at give 11 millioner illegale indvandrere lovlig status, og modstanden mod at bygge en mur. De venstreliberales projekt er blevet en selvretfærdighed, som er utopisk og som opløser nationalstaterne.

Amerikanerne var klar til Trump. Indvandring var på toppen af listen. Læg mærke til at medierne og venstrefløjen bruger og former ordet “indvandring” så det bliver noget positivt. Det går ikke an at være mod indvandring. Da er du et dårligt menneske. Medierne bruger dette helt bevidst. De siger f.eks. at Document er “indvandrerkritisk” eller “indvandrerfjendsk”. Det er ingen saglig beskrivelse, men en moralsk dom.

Hvem kan undlade at være “indvandringskritisk” i dag, hvor der står millioner og venter på at komme ind i Europa? Den, som ikke er det, er ikke skruet rigtigt sammen i hovedet. Alligevel – 2,5 år efter folkevandringen i 2015 snakker medierne stadig som om vi moralsk befinder os i eksakt samme situation: Vi har en pligt til at hjælpe alle, som ønsker at komme hertil.

NRK´s Kristin Solberg havde for to uger siden en reportage fra Libyen. Hun var sluppet ind i et af de lukkede centre. Der sad folk som høns i bur og ventede og ventede. Nogle blev sendt hjem. En erfaring rigere. Libyen var ikke et sted man ønskede at blive. Men Jarle Roheim Håkonsens løsning var klar: Migranterne skulle hentes til Europa. Helst med fly så de slap for den farefulde sejlads. EU skulle hente 10.000 direkte. Det var måden at gøre det på, EU viste vej, forstod vi på NRK.

NRK glemmer hvem, der finansierer dem. Institutionen er selve propagandacentralen for omformningen af Norge. De har ét slagord:

Alt er vor skyld.

Dette hamres ind i os fra vi står op til vi går i seng. Når to programledere med muslimsk baggrund samtidig styrer tv-avisen, er det et tegn på fremgang. Det er et tegn på, at Norge går i den rigtige retning. Sådan skal hele Norge blive. Det kaldes integration. Vi – urbefolkningen – skal integreres i noget nyt. På den måde har ordene fået en helt ny og anden betydning. Alle ved det, men det er ikke lovligt at sige det højt.

Det er her Trump kommer ind: Hans budskab kan opsummeres som modstykke til deres. Trump siger:

Vi skylder dem ingenting.

Når du hører det, er det indlysende. Intet andet land i verden opfører sig nemlig som om de skylder andre noget som helst. Det er utænkeligt. Historien har aldrig været sådan. Der er kun én, der har sagt noget lignende: Han hedder Jesus Kristus. Men han mener det ikke politisk. Han mener ikke at du skal omforme dit samfund sådan at de principper han forkynder – menneskets frihed, kærlighed mellem mennesker, ansvar, retfærdighed – skal ofres.

Hvis der er noget som dagens politiske projekt falder på, så er det, at der mangler kærlighed. Det er ikke muligt at spore nogen ægte kærlighed til mennesker i dagens politik. Det kan folk mærke.

De er store, større end nogensinde, men der ligger intet ægte bag ordene.

I stedet ligger det et stort spanskrør i ordene. Det er vi ikke vant til, og det skræmmer os. Det skræmmer os, at vi snakker på en anden måde end før.

Det er her Trump kommer ind med disse ord på læben. Han siger: Du skal være der for dig selv. Det er lov. Det er rigtigt. Det er det helt naturligt.

Hvem tror du ellers er der for dig? Hvis du ikke klarer at være der for dig selv, savner du selve udgangspunktet, det som i det hele taget gør det muligt at være noget som helst i denne verden.

Negation hedder det med et fint ord. Den nye lære bygger på, at du skal være anti-dig-selv, du skal tage afstand fra hvem du er, hvor du kommer fra og hvad du står for. Du skal blive noget nyt.

Men når folk ser hvad dette nye er, så betakker de sig. De vil gerne være der for sig selv.

Det får de ikke lov til. Derfor rømmer de: Til fjelds, eller de flytter børnene fra en skole til en anden, eller de flytter, hvilket er noget temmelig stort for en nordmand. Alle går i mere eller mindre indre eksil. Dvs. de ikke længere siger, hvad de mener. En del tør ikke en gang snakke med sig selv.

Det er dette Trump truer. Hans enorme ego og karisma taler direkte til amerikanerne: Vi skal ikke skamme os over noget som helst. Vi er for America.

Derfor er Trump en trussel også mod den politiske elite i Europa. Trump truer deres magt på et indre plan. Han afslører deres taskenspil. Han viser at der er et alternativ. Det er enkelt: Du skal bare sige Jeg.

Uden dette ”Jeg” er heller ikke et ”Du” mulig.

Det er nøglen til Trumps succes.

I kølvandet på den nye altruisme bliver Vesten udslettet. Det som gjorde Vesten til Vesten.

Medierne er hysteriske efter at fremstille Trump som en stereotyp, et symbol på alt det værste i vor kultur.

Derfor henter de frem r-ordet og gransker selv hans mindste ord for at “fange” ham i noget. Fange ham i en dødssynd.

Men det preller af. Hans autensitet er så stærk, at folk ser det ikke stemmer.

Det er vigtigt at være klar over, hvad der står på spil: Det er the spirit of the West. Den som bygger på et kristent-humanistisk Guds – og menneskebillede.

Når vi får finder ind til vores sande jeg (dette kan kun siges på amerikansk) – når vi klarer at være os selv på en rigtig måde – ønsker vi de mennesker velkommen, som deler de samme værdier som os, og som vil bygge et godt samfund.

Det er den virkelige fred.

Men den utopiske udslettelse, som kaldes mangfoldighed, har kørt så længe at den begynder at skabe store modsætninger.  Tænk bare på Sverige.

Løsningen på problemerne i Vest-Europa er at have det rikgige udgangspunkt. Selvet, Jeg’et. Faren er at folk har mistet sig selv så længe at de søger sammen i flokke for at føle sig stærke overfor andre.

Derfor må vi begynde helt fra bunden. Vi må begynde med os selv, så at vi kan si Du.

Dette er hvad politik i dag handler om.

Alt er revet løs og vi må bygge alt op fra grunden af.

Det vil sige at vi må bygge nye fællesskaber. For disse tanker klarer eliten ikke at tænke

Derfor skal du støtte Document i 2018, for vi har stærke modstandere som ønsker at bringe os til tavshed.

Vi trænger til at danne gode fællesskaber og tænke de rigtige tanker.

Foto: Whitehouse.gov Trump taler ved den årlige March for Life.

Køb Hege Storhaugs bog her!