Kasper Støvring er måske lidt skuffet over Donald Trumps første år “bl.a. fordi Trump har fyret Stephen Bannon“. Men målt på politisk succes uafhængigt af ens egne forventninger (de der regnede med at Trump ville starte en atomkrig burde være overmåde lykkelige – men de virker sjovt nok stadigt deprimerede) ligner Trump en sejrherre. Victor Davis Hanson mener Trump er en succes ved alt det han ikke er, nemlig forgængeren Barak Obama. Ved systematisk at afmontere den stat, som er vokset siden Reagans afgang og hvis snærende regulering især Obamas regering pålagde økonomien

Few Republicans in the executive branch sought to reduce government employment, deregulate, sanction radical expansion of fossil-fuel production, question the economic effects of globalization on Americans between the coasts, address deindustrialization, recalibrate the tax code, rein in the EPA, secure the border, reduce illegal immigration, or question transnational organizations. To do all that would require a president to be largely hated by the Left, demonized by the media, and caricatured in popular culture — and few were willing to endure the commensurate ostracism.

Og så er der sagaen om Trumps mentale helbred, som hvis det begynder at rable, giver mulighed for at få ham fjernet fra posten som præsident ifølge forfatningen. Men helbredsundersøgelsen viste at Trumps gener var så rigeligt stærke til at bære hans korpus og misundelsesværdige livsstil gennem begge præsidentperioder. Chok, og lægen blev i mere end tre kvarter spurgt ud om alt vedrørende Trumps fysiske og kognitive tilstand; om han udviste tegn på demens, hvad en eventuel fejlmåling af hans højde kunne betyde for hans bmi, om han var på stoffer, om han brugte gebis, led af OCD og både om han rørte sig for lidt OG spillede for meget golf. Svaret til den presse, der ikke syntes at præsidentkandidat Hillary Clintons kollaps, hyppige faldulykker, hjernerystelser og gentagne blodpropper var en historie, var nej, nej, nej. Et af de mere bizarre spørgsmål lød om ikke Trump burde lade sig inspirere af, hvorledes hans forgænger tog sig af sit helbred, til hvilket, den altid lystige, Jon Miller foreslog “Like, take up smoking?”.

Så når Trump rent faktisk får noget fra hånden og økonomien er i kraftig bedring, han har påviseligt har styr på sine fakulteter og når man end ikke kan stole på ruzzernes evne til at underminere demo0kratiet, ja, så er der ikke meget tilbage andet end den evige racisme. Og den fik endnu en hysterisk tur, da Trump stillede det fornuftige spørgsmål, om hvorfor man dog optager så mange mennesker fra lortelande. Alle lortelande har kulørte og sorte befolkninger, så derfor var det en racistisk bemærkning, frem for en præcis obsevation til eftertanke.

Scott Adams rådede sine følgere at se sagen på CNN for det underholdende i at høre alle på deres sendeflade gentage ordet ‘lortelande’. Og ganske rigtigt, selv den pænere CNN vært Anderson Cooper tog ordet i sin mund og spurgte sine gæster om de kendte til om der blandt de lortelande, som Trump sigtede til, havde en overvejende hvid befolkning. Svaret var et rungende nej, men årsagen blev ikke diskuteret. Præmissen om at Trump er racist tvang dem til at motivforske i stedet for at se på virkeligheden, at hvide befolkninger har været bedre til at bygge nationer – indtil, altså, de begyndte at tage begrædelige mængder af fortabte mennesker ind fra lortelande.

Ben Shapiro mener at medierne, der med Morten Urhskov Jensens ord har været “udsøgt ringe”, har en bevidst strategi med at gøre “Trump’s idiotic and obscene statements” til et spørgsmål om hans indlejrede racisme. I stedet for at analysere om et givent udsagn er racistisk, antager man at kende hans indre motiver, for derefter at kriminalisere ham, hans politik og alle dens støtter

If they label Trump racist, they can pillory anyone who disagrees as a representative of broader American racism. The media take a Trump statement — say, Trump’s excoriation of MS-13 — and pillory it as racist, then claim that public support for Trump is evidence of widespread white privilege and institutional racism. The syllogism is simple: Trump is a racist; only racists support a racist; Americans who support Trump are racists.

Og medierne, bemærker Shapiro, tager kun anstød af racisme, når det drejer sig om deres politiske modstandere og gør derfor lystigt brug af antisemitiske Al Sharpton og Black Lives Matter, som sandhedsvidner. Anklagen hviler selvfølgelig på en fordrejning af det sagte. Trump sagde shithole countries, altså nedrakkede han en række lande. Hvis han havde spurgt, bare for at tage et tilfældigt eksempel, hvorfor USA tillod mennesker fra “the basket of deplorables” og kaldte dem irredeemable, havde medierne haft en bedre sag.

Mediernes og venstrefløjens desperate racismefortælling og deres manglende evne til at acceptere at Trump er et fit and stable genius er den sidste krampetrækning i deres kritik af Trump, der ikke er andet tilbage. Imens har Trump fordoblet antallet af sorte supportere fra 8% til 17% (med en overvægt af mænd), som han også , førend sine præsidentplaner, har doneret 10.000 dollars til øjenoperationer til mennesker i netop lortelandet Haiti.

Teksten er oprindeligt skrevet for bloggen Monokultur, og gengives her med forfatterens vennelige tilladelse.

Foto: Wikipedia Commons
Køb Hege Storhaugs bog her!