Nyt

Santissmo Sacramento-kirken i Genova-bydelen Sampierdarena. 

Islams angreb på den europæiske civilisation er – uafhængigt af deres effektivitet – sjælden særligt raffinerede, men snarere desto mere tarvelige og skamløse. Et friskt eksempel fra Genova i Norditalien illustrerer fænomenet.

Lokalavisen Il Secolo XIX skriver, at administrationen i Santissmo Sacramento kirken i bydelen Sampierdarena kort før jul modtog et brev, hvor der på vegne af en klient blev fremsat krav om, at der ikke længere måtte ringes med kirkeklokkerne, fordi de larmer for meget. Det er ikke første gang, at kristne symboler og traditioner er en torn i øjet på nogen.

Hvem er det som vil gøre kirkeklokkerne tavse? ”Vi ved, at det er en udlænding, en muslim, men præstens assistenter siger, at ikke engang han véd det. Alt ligger hos administrationen” fortæller Giuseppe Defendi, som tilhører menigheden. Og i bydelen går snakken. Det drejer sig altså om en muslim, som tilmed har valgt at bruge en muslimsk advokat.

I Santissmo Sacremento kirken nøjes man ikke med at lade klokkerne kalde til gudstjeneste. Når klokkerne slår hver time høres desuden de første vers af en altergangssalme – en tradition som hænger logisk sammen med navnet på kirken, idet altergang er et af kirkens sakramenter, hvilket vil sige hellige handlinger. For dog at vise klageren en smule velvilje blev det besluttet at klokkerne skulle kime lidt mindre i nogle dage ”for at se om problemet er reelt.”

Folk er naturligvis faret i harnisk, og lokalavisen skriver, at flere hundrede personer i bydelen har engageret sig i forsvaret for den traditionelle kirkeringning. Men demografien er ikke uden betydning. Genova er blandt Italiens mest islamiserede byer. Så næste gang kravet rejses er det måske ikke uden chancer.

Dog, hvor der findes en muslimsk bad cop findes naturligvis også en good cop:

Hvis der findes nogen, der er så uoplyste, at de har forlangt sådan noget, tager de helt fejl: Lyden fra kirkeklokkerne er en fredens lyd, akkurat som lyden fra moskéen” siger imam Husein Salah.

Med tolerancen som brækjern laves moskéens bønnekald i et kristent land om til noget normalt. Som en tyv om natten. Skam er ikke islams stærke side. Imamen fortæller, at han har været til multireligiøse sammenkomster med kristne. Og sådan går nu dagene i det nye Europa.

 

Foto: Bbruno / Wikimedia Commons (utsnitt).

Køb Hege Storhaugs bog her!

Ét svar til “Muslimer til kamp mod kirkeklokker i Italien”

  1. Henrik Larsen siger:

    Helt rigtigt, som fremhævet sidst i artiklen: Det fakede angreb på kirkeklokkernes bimlen er et brækjern for at få lov til bønnekald fra minareterne, og man burde have indset, at denne udvikling bare var et spørgsmål om tid, da man besluttede at tillade opførslen af moskeer.

    Gentagne “forsikringer” her til lands, om at bønnekald ikke er tilladt og at tilladelsen til opførsel har været betinget heraf, er nok lige så meget værd som besværgelserne, om at indvandringen blev af et umærkbart omfang og til alles økonomiske fordel.