Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afsagt en dom, som betyder, at Danmark ikke kan hjemsende uberettigede asylansøgere, såfremt de lider af en alvorlig sygdom, som de ikke har adgang til at blive behandlet for i deres hjemland. I stedet skal disse mennesker have humanitær opholdstilladelse og behandles for deres sygdom her i landet.
Problemet med den dom er, at der ikke er tale om en egentlig juridisk sag og derfor heller ikke om en egentlig ”dom”. Der er derimod i realiteten tale om en politisk prioritering. Når Danmark (eller et andet land) skal tage et sådant hensyn til syge udlændinge, så er der andre hensyn, som landet i stedet må vælge fra. Og denne prioritering er ikke juridisk; den er politisk. I et demokrati bør den derfor overlades til den demokratisk valgte ledelse. Når man i stedet overdrager den til en domstol – med højt betalte og ikke demokratisk valgte dommere – så har de, som er politisk uenige i domstolens prioritering, ret til at betragte demokratiet som sat ud af kraft.
I dag hører man ofte, at demokratiet i Europa er truet af noget, som kaldes en »nationalistisk højrebølge«. Men i virkelighedens verden er demokratiet snarere truet, fordi »den herskende elite« har indrettet et system, hvor man sætter en udemokratisk domstol til at foretage politiske vurderinger og tage politiske beslutninger.