Nyt

Asylstatistikken fra det italienske indenrigsministerium viser, at Italien har strammet op på asylpolitikken i 2017, skriver La Repubblica. Af de 76000 som søgte asyl sidste år fik ca 47000 afslag – eller ca. 61 procent, hvilket svarer til 6 ud af 10 personer.

Kun 8 procent af asylansøgerne fik flygtningestatus, mens 7 procent fik såkaldt subsidiær beskyttelse, som gives til personer, der ikke er personligt forfulgte. Tildelingen af subsidiær beskyttelse blev dermed halveret sammenlignet med 2016. Omkring 25 procent af ansøgerne fik permanent ophold af humanitære årsager.

De italienske myndigheders sagsbehandlingsbyrde er samtidig reduceret, idet Italien har fjernet adgangen til at anke afslagene. Dermed har 46000 personer fået ordre om at forlade Italien. I de fleste tilfælde handler det om lande, som ikke har aftaler med Italien om repatriering af egne borgere. Myndighederne forudsætter, at de dermed forlader landet.

Men hvordan? I teorien på eget initiativ, som det forudsættes i det papir, der udleveres sammen med afslaget, og som giver ordre om at forlade landet inden syv dage. Det er umuligt at vide, hvor mange af de 46.176, som fik afslag af bevilgningmyndighederne, der er forblevet i Italien, samt hvor mange, der har forsøgt eller er lykkedes med at flygte ulovligt til et andet europæisk land.

Nogle vil utvivlsomt forsøge at rejse til andre europæiske lande og forsøge sig med nye asylansøgninger.

En migrant er på vej tilbage efter et mislykket forsøg på at krydse grænsen mellem Italien og Frankrig i nærheten af Bardonecchia den 10. januar 2018. Foto: Roberto Mingucci / Reuters / Scanpix.

Omkring årsskiftet har mange migranter forsøgt at krydse grænsen til Frankrig over alperne på trods af advarsler mod at gøre det. Det er lykkedes for flere, men forsøgene har ind imellem resulteret i redningsaktioner.

Af og til ender turen fatalt. Avisen La Repubblica beretter om en migrant, som søndag morgen er fundet død på taget af et tog i Menton lige på den anden side af grænsen til Frankrig, sandsynligvis dræbt af et elektrisk stød på vejen fra Italien.

Risikovilligheden, som udvises i jagten på et bedre liv i Europa, er tilsyneladende uden grænser fra afrejse til ankomst. Og de problemer, som skabes af personer, der udviser en sådan risikovillig adfærd, slutter ikke nødvendigvis der.

Køb Hege Storhaugs bog her!

Ét svar til “Strammere asylpolitik i Italien”

  1. LG siger:

    De der får besked på at forlade Italien går under jorden og prøver at komme længere ind i europa. De italienske myndigheder skal eskortere dem til grænsen og ud.