Immigranter på vej fra Italien til Frankrig over Alperne forlanger åbne grænser for migranter ved en demonstration den 14. januar 2018.

Hvis Alperne er det nye Middelhav i migrationsdramaet, har bjergene i lighed med havet også deres egne NGO-er, som taler migranternes sag.

En organisation ved navn Briser les Frontiéres – hvilket betyder sådan noget som ”Nedbryd Grænserne” eller ”Nedlæg Grænserne”– arrangerede søndag et demonstrationstog, som i næsten to tusind meters højde gik gennem de piemontesiske alper fra Claviere i Italien til Montgenevre i Frankrig.

Demonstranternes krav var naturligvis, at migranterne, som med dårligt udstyr begiver sig ud på risikable vandringer over grænsen i netop dette område, ikke skal forhindres i at nå målet. Hvilket de franske gendarmer ellers efter bedste evne prøver på.

Der er ingen der kender antallet af migranter, hvoraf næsten samtlige kommer fra lande i Afrika syd for Sahara, og mange af dem fra fransktalende lande, som begiver sig ud på denne færd. Ugemagasinet L’Epresso anslår nogle snese. Men overslagene er usikre, for der er ikke mange fastboende eller redningspatruljer ude i områderne til daglig.

Bjergenes love er som havets love, siger de fastboende: Man hjælper alle, der er i vanskeligheder. Men hjælpsomheden har nu taget en ideologisk drejning: Briser les Frontiéres, som har både franske og italienske medlemmer, kræver fri bevægelse for mennesker, som vil forbedre deres egen livssituation. Et princip, som kunne lægge Europa i ruiner på få måneder. Organisationerne samler varmt tøj ind, som migranterne kan bruge på turen, og har oprettet et netværk af personer, der tilbyder overnatning undervejs.

Nogle af aktivisterne er også modstandere af udvidelsen af brug af hurtigtog i regionen. Den ene kamp afløser den anden, hos dem, der opnår mening med livet på den måde.

”Paradoksalt nok bruger en dåse tunfisk en halv time på at tilbagelægge snesevis af kilometer med et godstog, som raserer fjeldene og koster millioner, mens en person sidder fast, bare fordi han er født i et fattigt land”, siger en aktivist.

At dåsen med tunfisk nok ikke har samme destabiliserende virkning på et samfund, som de indtrængende mennesker har, strejfer tilsyneladende ikke vedkommende. Den, som er mest opsat på at ”nedbryde” ting, ofrer gerne et velfungerende samfund i samme ombæring.

Det spiller altså ingen rolle hvor invasionen foregår, til lands, til vands eller i luften. Der står altid nogen klar til at undergrave både sit eget og andres lande.

Foto: Massimo Pinca / Reuters / Scanpix.

Køb Hege Storhaugs bog her!