Pave Frans’ politiske drejning af Den Katolske Kirke i liberal retning møder stadig tydeligere modstand i kirkens egne rækker. Den sidste, som her ytret sig er Luigi Negri, professor i filosofi og tidligere ærkebiskop i Ferrara, som mener, at fænomenet skyldes en dyb underliggende åndelig krise.

I et interview med avisen Libero anklager han kirken for at være eftergivende overfor de kræfter, som truer den, bl.a. islam. Men Negri nævner først sekulariseringen:

Libero: Hvad er det, som ikke fungerer i kirken, Deres højærværdighed?

Luigi Negri: I to hundrede år har Vesten mærket en dybtgående antireligiøs tendens, hvilket er et udtryk for rationalismen og den sekularistiske oplysningstanke. Denne bevægelse og tankestrømning er i færd med at tage form som den eneste dominerende ide, hvilket også pave Frans sagde i begynnelsen af sit pontifikat. Mennesket har nu en opfattelse af sig selv og sine intellektuelle, moralske, tekniske og videnskabelige evner som verdens eneste målestok, og det har skabt et samfund, som er ufølsomt over for den religiøse længsel.

Den tidligere ærkebiskop mener, at troen giver mennesket en dyb mening med tilværelsen, men han er ikke så optimistisk med hensyn til kirkens evne til at formidle den.

I de sidste tiår har kirken […] begivet sig ud på et skråplan, som fører til kapitulation overfor en anti-kristen ideologi på fremmarch. Kirken giver efter for den dominerende mentalitet, og er tilfreds med at trække sig tilbage i et slags reservat.

Der er opstået et slags fællesskab mellem en del af kristendommen og det sekulariserede samfund, mener Negri, og kirken ser ikke ud til at være i stand til at modstå det. Den stiller sig tilfreds med at være et folkloristisk element. Men det er andre derude, som har større ambitioner:

Hvad er grunden til, at islam til forskel fra katolicismen ikke er i krise?

Det er, fordi islam har mere politisk appel end religiøs. Snarere end en tro er islam en lov, en status, som opsummeres ved begrebet sharia.

Hvad er det ved islam, som bekymrer Dem?

I modsætning til kristendommen, som fremhæver menneskets frihed og storhed, og det i en sådan grad, at det gør mennesket til Guds partner, tager islam ikke hensyn til personen. En muslim gives kun værdi gennem den sociale og politiske kontekst, han lever i. Det er ikke tilfældigt, at islam spreder sig blandt de svage, som har behov for autoritet for at føle sig beskyttet. En anden bekymrende side er islams tendens til at ramme den vestlige civilisations værdier, først og fremmest den uoverstigelige skillelinje mellem politik og religion, noget pave Ratzinger understregede flere gange, og som jeg mener, er blandt de bedste sider ved vores forfatning. I islam fungerer de religiøse autoriteter i mange tilfælde også som civile autoriteter. De administrerer lov og ret i deres domstole, og udsteder fatwaer, som sågar kan være dødsstraffe.

Eks-ærkebiskoppen er heller ingen tilhænger af pave Frans’ ubegrænsede og betingelsesløse gæstfrihed overfor migranter, en gæstfrihed som har antaget absurde proportioner. Det kommer for eksempel til udtryk ved julekrybber, hvor et migrantbarn har taget Jesusbarnets plads.

En julekrybbe i et Syditaliensk nonnekloster. Foto: Document.

Negri er åben for migration, men man kan ikke åbne dørene, som om det var en fest, siger han. Det hele har økonomiske, menneskelige og kulturelle omkostninger.

Migrationen kan ikke være tøjlesløs, for det vil føre til, at vort samfund bliver knust og elimineret.

Kirken og de troende må desuden beskytte Kristus mod den senere tids ideologiske manipulation, fortsætter Negri. Kan nogen tænke sig en præst i Den Norske Kirke, som siger denne helt indlysende ting?

Men det er også præster, som har placeret flygtninge i julekrybberne.?

At gøre det er et fejlgreb og en mystifikation. Til og med Cacciari (Venedigs tidligere borgmester, som er ateist, red.) hævder, at forsvaret af julekrybben svarer til forsvaret af autenticiteten i det kristne alternativ. Historien om Jesus, som blev født af Maria i Betlehem, er sand og skal fejres som sådan. Det er ikke en myte, som skal kontekstualiseres og manipuleres, som visse «intellektuelle» gør. […] Det er gået grassat i de seneste uger. Det virkede som om, at vi fejrede migranternes højtid i stedet for Kristi fødsel.

Denne instrumentalisering af kirken er efter Negris opfattelse mulig, fordi kirken selv er svag og usikker på sin identitet. Dermed giver den efter for den dominerende mentalitet og bliver mere optaget af sociale spørgsmål end af sjælelige, hvilket forværrer situationen. I praksis bøjer kirken sig med sin manglende åndskraft for hvem som helst – for venstresiden, for islam, men også for globalismen:

Men hvilken fordel har de dominerende kræfter af, at presse så hårdt på for migrationen?

Fordi migrationen fører til homogenisering, hvilket er hensigtsmæssigt for den store globaliserede økonomi. Dens mål er blandt andet en reduktion af prisen på arbejdskraft, og derfor skaber den en lavkvalificeret reserve af migranter.

Og i dette spil gør kirken sig til nyttig idiot. Det er at bevæge sig langt væk fra evangeliet og forkyndelsen af Jesu tilgivelse for verdens synder.

Men Den Katolske Kirke har i det mindste en intelligent og veltalende opposition mod uvæsnet. Negri er utvivlsomt mere på linje med de menige katolikker end de venstreorienterede præster er. Om den oppositionelle fløj vinder frem til sidst, det må tiden vise.

Foto #1: Luigi Negri. Foto: YouTube.

Køb Hege Storhaugs bog her!