Hovederne på bloggen
Og det var Danmark
Det hører til sjældenhederne, at statsministeren bliver rost i Politikens lederartiikel, men i dag sker det. Løkke har nemlig meddelt, at der alligevel ikke bliver noget “paradigmeskift” i udlændingepolitikken, og at Dansk Folkeparti kan stå tilbage med en lang næse.
I sin nytårstale lovede Løkke et endeligt opgør med ghettoerne, dvs. de muhamedanske besættelsesområder, hvor shariaen hersker, og hvorfra krigerne kan gøre udfald ind i dansk område med voldtægter, overfald og krav om nye danske tilpasninger til det, som Allahs folk betragter som kultur. Men der bliver ikke noget opgør. Danmarks islamisering og befolkningsudskiftning fortsætter som hidtil.
Vælgerne bør lægge mærke til regeringens prioritering: Siden den kom til, har det været om at gøre, at gennemføre en skattepakke, der virkelig ville kunne mærkes og sætte yderligere gang i beskæftigelsen.
Men den planmæssige afvikling af fædrelandet har højere prioritet i regeringens program. Så ofrer den hellere skattereformen.
Som altid henviser Løkke-holdet til internationale konventioner, der forbyder danskerne at bestemme i deres eget land. Og en fra regeringspartierne siger, at “paradigmeskiftet” ville blive hældt ned ad brættet i Højesteret. Der har måske været underhåndssonderinger?
Men kan det nu være rigtigt, at Danmark ikke kan afvise asylansøgere ved grænsen, men beder dem om at søge fra udlandet? I hvilken konvention står det, og hvis det gør, er det altså konventionen det er galt med.
Det ligger imidlertid regeringen fjernt at sætte Danmark først . Den opfatter sig ikke som varetager af danske interesser, men som et redskab for større magter, som vi aldrig har stemt på.
Når en borgerlig regering med flertal i Folketinget ikke vil standse landets opløsning, hvem vil så?
Det må blive temaet for næste valgkamp.
2 svar til “Og det var Danmark”
Mest læst
Næste valgkamp burde finde sted allerede, heftigt blandt os. Men danskerne er som vestens folk er flest og ændrer ikke tankegang sådan lige med det vuns. Lærde kalder det paradigmeskift. Vi skal jo have sjælen med – som vi lærte vi engang. Men nu er vi gået fra snøvsen, og meningen er nok den samme. Danskerne er fædrelandsløse, men ikke statsløse, og danskerne identificerer sig ligefrem med staten. Netop her tar’ vi fejl, for tænk engang på Zimbabwe o.a. failed states – lagt øde, men de forsvider ikke. Man må efterhånden ligefrem opsøge oaser af fædreland, hvis ikke man kan udholde sine egne monologer. Bogen La Reconquista de Dinamarca kan snart påbegyndes. Lars Hedegaard har allerede skrevet oplægget. Opgøret udgår for alvor (altså ALVOR) fra de danske oaser. Ingen nævnt, ingen glemt.
Afledningsmanøvrerne har allerede været i fuldt gang længe, med henvisning til, at en manglende skatteaftale er DF´s skyld, selv om de længe har haft samme holdning til den del af det politiske emneregister som Socialdemokratiet, medens selvsamme nu er tættere på at have fodslag med DF indvandrings- og flygtningepolitisk, sikkert også for ikke at miste flere vælgere til DF.
Så Venstre med statsministeren i spidsen lever i sandhed med guirlander og blinkende lamper op til venstrefløjens gamle sviner til de borgerlige, oftest henvendt til Konservative, om at være “..trods alt anstændig..” (selv om de er borgerlige, hvis nogle skulle være i tvivl), hvilket nogle borgerlige stadig tror, er en ros…