En kultur, der i den grad er kollapset, at dens ledestjerne er tågede slogans som “menneskerettigheder”, hverken kan eller vil forsvare sig mod islam. De fremmede herrer står allerede i landet, og Hitchens betragter sig derfor som sin dødsdømte kulturs krønikeskriver.

Fra salen bemærkede jeg, at jeg ikke troede på ham. Hvorfor spilde tid på skriverier, hvis det alligevel ikke fører til andet end ord?

Men det vil de måske på længere sigt, mente Hitchens. Engang om mange år, et eller andet sted vil der måske være mennesker, der kikker tilbage på vores tid og finder al det rigtige vi skrev.

En smuk tanke, der må tiltale enhver skrivende kvinde og mand.

Jeg ville finde det endnu mere tiltalende, hvis historikerne om to hundrede år ville finde kilder, der tydede på resolut modstand mod barbariet dengang i begyndelsen af det 21. århundrede.