I Frankrig kan enhver offentlig nævnelse af muslimsk anti-semitisme føre til en retssag. I februar 2017 blev akademikeren Georges Bensoussan sagsøgt for “opflammen til racehad,” fordi han i en radiodebat havde nævnt, hvor stærkt udbredt anti-semitisme er blandt franske muslimske familier.

I dag bliver imidlertid to typer af muslimsk anti-semitisme fremhævet i medierne. Disse to typer kunne man kalde for “grov anti-semitisme” og “blød anti-semitisme”.

Grov muslimsk anti-semitisme er anti-semitismen hos mordere. Blød muslimsk anti-semitisme er anti-semitismen hos “anti-zionister” og chikanører i diverse udgaver.

Den nylig afsluttede retssag mod terroristen Abdelkader Merah er et tydeligt og sørgeligt eksempel på grov muslimsk anti-semitisme. Abdelkader Merah er bror til Mohamed Merah, en fransk muslimsk ekstremist, som myrdede syv mennesker, heriblandt tre jødiske børn og deres lærer ved en jødisk skole, i Toulouse. Mohamed Merah blev dræbt i en skudduel med politiet den 22. marts 2012. Abdelkader Merah, Mohameds bror, har haft en retssag kørende gennem de seneste uger. Han var anklaget for at være medlem af en terrororganisation og for at have vogtet tæt over broderen under dennes drabsorgie. Abdelkaders retssag sluttede den 2. november 2017; han blev dømt skyldig og idømt 20 års fængsel.

Abdelkader Merahs retssag illustrerede atmosfæren i en muslimsk familie, hvor had til jøder fungerer som en form for indre bånd i familiekulturen. L’Expressskriver:

“Der hænger en lille, uhyggelig tone ved hele denne tragedie: en mavebaseret anti-semitisme. I anklageskriftet noterede undersøgelsesdommerne, at Abdelkader Merah bifaldt sin brors ‘valg af mål’, herunder ‘jøderne, som han syntes at være vred på’. I et fravær af kærlighed og opmærksomhed stopfodrede Merah-parret i virkeligheden deres børn med had til jøder.”

Abdelghani Merah, Abdelkaders bror, er det eneste medlem af familien, for hvem det er lykkedes at kravle ud af familiens hadkultur: had til Frankrig, had til jøder, had til alle der ikke er muslimer. “Min mor har sagt, at arabere fødes til at hade jøder,” har Abdelghani udtalt på tv.

Mohamed Sifaoui, journalist og instruktør på en dokumentarfilm om Merah-familien, bevidnede på Canal+ tv: “Jeg hørte med mine egne ører Mohamed Merahs mor sige: .. ‘i vores religion er det tilladt at slå jødiske børn ihjel.'” Sifaoui tilføjede:

“Jeg har hørt denne mor sige: ‘Mohamed (Merah) slog nogle børn ihjel? Og hvad så, i vores religion opfordrede profeten til drab på jøder. Jøderne er vore fjender’. Det sagde hun helt tydeligt, jeg stod og lyttede.”

Mohamed Sifaoui, journalist og instruktør på en dokumentar om Merah-familien, bevidnede på Canal+ tv: “Jeg hørte med mine egne ører Mohamed Merahs mor sige: …’i vores religion er det tilladt at slå jødiske børn ihjel.'” (Billedkilde: Canal+ video screenshot)

Siden 2006 er 14 franske jøder blevet myrdet af hårdkogte, anti-semitiske muslimer.

Den bløde muslimske anti-semitisme illustreres ved Tariq Ramadans voldtægtssager. Ramadan er en islamisk akademiker, sønnesøn af grundlæggeren af Det Muslimske Broderskab.

Næsten som i en fortsættelse af Harvey Weinstein-skandalen blev Ramadan pludselig af to muslimske kvinder beskyldt for at have voldtaget disse. Henda Ayari, den første kvinde der anklagede Ramadan, brød med salafismen efter det islamistiske terrorangreb i januar 2015 på det franske satireblad Charlie Hebdo, hvor de fleste af bladets redaktører, skribenter og tegnere blev myrdet. Ayari udgav siden en bog, I Chose to be Free [Jeg valgte at være fri], for at fortælle sin historie og undsige den saudiske salafisme som en totalitær ideologi.

I bogen skrev Ayari, at hun var blevet voldtaget, men oplyste ikke voldtægtsmandens navn. I et interview på Sud Radio sagde hun:

“Jeg skrev ikke denne bog for at fordømme Tariq Ramadan. Denne bog er min historie og deling af min livsrejse. Jeg ønskede at sende et budskab om håb, at fortælle andre kvinder, at man kan have fået en forkert start i livet og alligevel, trods alt, leve med personlig vilje og beslutsomhed…”

Harvey Weinstein-historien gjorde et stort indtryk på hende.

“En morgen… sad jeg foran min computer og sagde til mig selv, at jeg også ønskede at ‘afsløre mit svin’ — på Twitter er der mange kvinder, er fordømmer seksuel chikane under hashtagget #BalanceTonPorc(‘ExposeYourPig’/’Afslør dit svin’). Hvorfor er der andre, der gør det, men ikke jeg? Jeg var nødt til at gøre det, det var stærkere end mig…. på Facebook skrev jeg navnet på den, der begik overgrebet på mig, og få minutter senere var der i hundredvis af delinger og, desværre for mig, hundredvis af fornærmelser og trusler. Få dage senere fortrød jeg ligefrem min handling. Jeg gik hjemmefra med en frygt i maven, som fortalte mig, at jeg ville blive overfaldet foran mit hjem.”

Kort tid efter at Ayari havde indgivet sin klage mod Ramadan, blev hendes Facebook-side chikaneret af tusindvis af muslimer, som beskyldte hende for at være en del af et “zionistisk komplot” eller for at være en “zionistisk luder”.

Selv Le Monde, som ingen kan mistænke for at være en “islamofobisk” avis, var chokeret:

“Mange kommentatorer spurgte hende, ‘hvor meget’ hun var blevet betalt for at angribe Ramadan. Mange bidragydere sagde, at hun stod i spidsen for et komplot om at dræbe [Ramadan] og, gennem ham, myrde hele islam… Bag dette formodede ‘komplot,’ sagde mange kommentatorer, kunne de se ‘zionisternes’ eller, mere direkte, ‘jødernes’ hånd. Anti-semitismen gennemsyrer voldsomt disse kommentarer…”

Naem Bestandji, en sekulær feminist, skrev på sin blog:

“Henda Ayari er blevet beskyldt for at finansiere israelsk politik ved at donere 5% af salget af sin bog til sammenslutningen ‘Europe Israel’. Fake news: Amazon giver 5% til alle hjemmesider, der opmuntrer til køb og salg via Amazon, herunder Europe-Israel-hjemmesiden. Fake news florerer i den islamistiske sfære. Et andet fake news-emne var, at Ayari skulle have en jødisk advokat, der støttede Israel, som forsvarer. Hun bliver beskyldt for at være ‘zionistisk agent’ og for at arbejde sammen med ‘Mossad-agenter’ for at udslette muslimerne.”

Såvel grov som blød muslimsk anti-semitisme ødelægger i tusindvis af jøders tilværelse i Frankrig. Ifølge kontoret til beskyttelse af det jødiske samfund blev der i Frankrig i 2016 begået 335 anti-semitiske overfald. Hver tredje, racistisk betonet forbrydelse begået i Frankrig i 2016 var rettet mod jøder – som udgør mindre end 1% af befolkningen – ifølge data fra det franske indenrigsministeriums tilsyn.

Der er dem, der siger, at de anti-semitiske forbrydelser kunne være værre. Men hver eneste jødisk skole, synagoge og jødisk institution i Frankrig bliver tæt bevogtet af politiet og hæren.

Selvfølgelig er det ikke alle muslimer i Frankrig, der truer eller angriber jøder. Men det overvejende flertal af angriberne er muslimer. Følgen af denne situation er, at tusindvis af jøder hvert år flygter fra Frankrig og rejser til primært Israel, Canada, Storbritannien eller USA. Ifølge Le Figaro:

“Fra 2012 til 2014 foretog næsten 20.000 franske jøder ‘aliyah’, den hebraiske betegnelse for at “gå op” til Israel. I 2015 forlod 7.000 jøder Frankrig og tog til Israel, og kun 5.000 i 2016, idet tendensen aftog ved udsigten til vanskelighederne ved at integrere sig i den jødiske stat. Men tallene er og bliver høje og afspejler et bekymrende miljø.”

En endnu større “intern omflytning” finder mere stilfærdigt sted i Frankrig selv. Franske jøder forlader deres hjem i forstæder med store muslimske befolkninger til fordel for andre hjem i tryggere omgivelser – Paris for de mest velhavende eller en mindre udsat forstad for de andre.

Sammy Gozlan, præsident for det nationale vagtværn mod anti-semitisme, har udtalt:

“60.000 af de 350.000 jøder, som bor i Paris og omegn, er flyttet i løbet af de seneste ti år. Nogle jødiske samfund i forstæderne er blevet fuldkommen forladt. Synagoger i Saint-Denis, La Courneuve, Peyrefitte, Stains, Villepinte, Aulnay, Bagnolet, Blanc-Mesnil står for at skulle lukke. Et stort antal jøder er rejst, fordi de følte sig utrygge og efter mangfoldige episoder med chikane, pres og fysiske overgreb”.

Mens Abdelkader Merahs retssag udspandt sig, blev mindegravstenen for Ilan Halimi – en jøde, der blev tortureret til døde i 2006 — iøvrigt skændet og smadret. Af hvem? Gæt engang.

Yves Mamou, forfatter og journalist, bosiddende i Frankrig, arbejdede gennem to årtier som journalist for Le Monde. Yves Mamou er ved at færdiggøre en bog om “Islamismens kollaboratører og nyttige idioter i Frankrig,” som udkommer i 2018.

Frankrig: Eskalerende muslimsk anti-semitisme
af Yves Mamou
20. December 2017
Oprindelig engelsk tekst: France: Escalating Muslim Anti-Semitism
Oversat af Mette Thomsen

Køb Hege Storhaugs bog her!