Billedet: Marco Minitti

Når mennesker kommer i titusindvis til Italien over Middelhavet, og det byder på komplikationer at krydse landets nordlige grænse i jagten på en mere komfortabel tilværelse, opstår problemet: Hvad gør man med alle mennesker, som bliver tilbage i landet, og som i bedste fald bare driver rundt?

Mange migranter holder til i Syditalien, hvor klimaet er mildere end nordpå, og den store illegale økonomi tilbyder muligheder både for arbejde og bolig, som ikke findes i den officielle økonomi. Ikke desto mindre forbliver mange i en prekær situation.

For at kunne håndtere omstændighederne i den sydlige region Campania, har Italiens regering nu indgået en aftale med de lokale myndigheder i 265 af regionens 550 kommuner om at indføre beskæftigelsesfremmende tiltag for mellem 7000 og 9000 asylsøgere. Planen er, at de skal udføre socialt nyttigt arbejde, som rengøring og vedligeholdelse af det offentlige rum, for eksempel i forbindelse med turistattraktioner som udgravningerne i Pompei eller slottet i Caserta.

Det er et stort skridt fremad mod en model for spredt velkomst, siger indenrigsminister Marco Minniti, som mandag underskrev aftalen med de respektive lokale myndigheder i Napoli. Campania-regionens hovedstad, ledet af borgermester Luigi de Magistris, skal alene give arbejde til 2000 asylsøgere, mens 5–7000 havner i andre kommuner, skriver La Repubblica.

Indenrigsministeren formulerer sig på en måde, som harmonerer med indstillingen hos EU-kommissionens indvandringskommissær, Dimitris Avramopoulos:

Stillet overfor et strukturelt og epokegørende fænomen, må et stort demokratisk land som Italien (…) også føre an i de store migrationsspørgsmål.

Migrationen tages altså for givet. Styringen består simpelthen i at administrere den. Minniti lægger til, at man fjerner ordet nødsituation fra vokabularet, og antyder dermed, at dette er den nye normalitet.

Men ikke alle er lige begejstrede.

Den italienske velfærdsstat er generøs med alderspensioner, men for dem, som er i den erhvervsaktiver alder, er de sociale ydelser langt fra så omfattende, som i Nordeuropa. Behovet for socialhjælp, arbejdsprøvning mv. er meget større end hvad staten dækker, og familienetværk, kirker og privat godgørenhed kommer mange af dem til undsætning, som ikke modtager offentlige ydelser.

Prisen for på tiltags-pakken er 30 millioner euro. Hvad er grunden til, at pengene sidder løst, så snart det handler om asylsøgere?

Lega Nord-leder Matteo Salvini sparer ikke på krudtet: Staten giver 30 millioner euro til migranter, mens millioner af italienere er uden arbejde, observerer han, og på de sociale medier kommenterer han:

Det er en skandale! Det er racisme mod italienere.

Aftalen er uacceptabel og må ophæves øjeblikkeligt, kræver Salvini på partiets vegne.

Hans partifæller i parlamentet, leder Massimiliano Fedriga og næstformand Nicola Molteni i deputerkammerets partigruppe, siger at:

Vi forlanger en øjeblikkelig forklaring fra minister Minniti, med samtlige detaljer om denne aftale. Det er på høje tid vi holder op med at forsøge at behandle italienerne som idioter. Må vi minde De Magistris og Minniti om, at de bliver betalt for at varetage italienernes interesser, ikke migranternes.

Omkring 50 personer demonstrerede foran det kendte mindesmærke Castel Nuovo, hvor aftalen blev undertegnet, med slagord som «Stop invasionen, italienerne først».

Tyve moddemonstranter, som påberåbte sig at være «antifascister», promoverede derimod parolen «Nej til krig mellem fattige, arbejde til alle».

I en tale i forbindelse med undertegnelsen sagde Napolis borgermester De Magistris at «velkomsten er en etisk, moralsk, religiøs og retslig pligt, som økonomiske grunder ikke kan sætte i anden række.» Han tilføjede, at «SydItalien er mere udsat, men folk sydpå vender ikke ryggen til andre, for de har et stort hjerte». Også han gav udtryk for, at migrationen er et historisk faktum, der ikke er noget at gøre ved.

Men falskheden er skærende. Pligten til at hjælpe strækker sig ikke til selvudslettelsen. Og der hvor man påberåber sig godhed, er egeninteressen aldrig langt væk. Campania-regionen er da også hjemsted for en af Italiens tre store mafiaer. Det er let at tænke sig, at Minniti køber stemmer til Det demokratiske venstreparti(PD).

Migrationsspørgsmålet kan antages at få en central plads i den forestående italienske valgkamp. Næste parlamentsvalg forventes at finde sted i begyndelsen af marts.

Femstjernersbevægelsen (M5S), som er gået kraftigt ud mod samarbejdet mellem smuglere, NGO-ere og politikere, fører i øjeblikket i meningsmålingerne. De ser ikke ud til at kunne opnå rent flertal, hvilket gør det vanskeligt at forudsige, hvilke regeringsalternativer der bliver aktuelle, men bevægelsens unge statsministerkandidat, Luigi Di Maio, siger, at han er åben for at samarbejde med dem, som måtte være villige.

Uanset hvad, vil M5S sandsynligvis detronisere centrum/venstrepartiet PD som landets største. Tilbagegangen for venstrefløjen, som har gjort sig gældende i det meste af Europa, har også indhentet Italien.

Køb Hege Storhaugs bog her!