Newsbusters skriver, at “the media have approached the Trump presidency with unrelenting hostility” med udgangspunkt i en optælling over positive og negative historier om Trumps præsidentskab, som Media Research Center har foretaget

Our latest numbers show that coverage of Trump on the ABC, CBS and NBC evening newscasts in September, October and November was more than 90 percent negative (our methodology counts only explicitly evaluative statements from reporters or non-partisan sources).

Og alligevel er Trump ved at vinde, skriver det venstreorienterede Huffington Posts politiske analytiker Earl Ofari Hutchinson. Trods dårlige meningsmålinger og de fleste analytikeres spådomme, får Trump nemlig holdt sine valgløfter. og det er hårdt at skulle indrømme, indrømmer Hutchinson ærligt.

Trump fik sin højesteretsdommer igennem, ligesom han også polstrer resten af det juridiske system med dommere, der tager udgangspunkt i lands lov og ret. Han fik sin indrejsebegrænsning af terrorister, reduceret statens ejerskab af jord, fik sit parti til at støtte den efebofili anklagede dommer fra Alabama Roy Moore, som ‘doug’ tabte, mens den populære Demokratiske senator fra Minnesota, Al Franken, forlader sit sæde i skam over ‘upassende’ seksuel adfærd.

Ydermere ser det selv for Hutchinson ud til, at Trump stadig står uplettet i ‘russer’ sagen, selv om det formuleres noget bagvendt, mere endda end de andre bagvendte indrømmelser. Så er der skattereformen, som gled gennem Senatet, mens Obamas sundhedsreform ser stadigt mere truet ud. Men hans tre største sejre er, udover hans overraskende kontrol af sit parti, Republikanerne, og hans stærke base, hans sejr over medierne “which is always off to the races in giving round-the-clock coverage to his self-serving, vapid tweets as if they were the word from the Mount”

The third winning front for Trump is his perennial ace in the hole: the media. He remains a ratings cash cow for the networks and makes stunning copy for the print media. He knew that from day one of his presidential bid and he knows it even more now. He will continue to suck the media air out of everything that the Democrats do and try to do. Take his phony war with the NFL owners over the national anthem protest by a handful of Black players. A couple of tweets from him knocking the owners for alleging caving into the players was more than enough to distract from his bumbling, inept, and dangerous handling of the North Korea nuclear threat, and his clueless saber rattle of Iran over the nuclear curtailment pact with the U.S.

This has been his patent ploy, distract and deflect. The public and networks take the bait every time.

Og således er det, som Scott Adams forudsagde, begyndt; som december nærmer sig sin afslutning, forlader analytikerne og kommentatorerne de daglige kampe og ser året der gik for at gøre regnskabet op. Og i det store billede ser Trump ud som den sejrherre, han selv ser i spejlet. Trump ironiserer endda over sin egen succes, når han under en tale i Pensecola bryder den fjerde væg med ordene “It’s all psycological, to a large extent, that’s what creates greatness!“, siger Scott Adams.

Det er samtidig Adams pointe, at Trumps omtale af sig selv i tredie person ikke er udtryk for en narcissime, men en bevidst brug af den persona, han har skabt (Og derfor kan man altså ikke fjerndiagnosticere Trumps person, som det ellers er så populært). Og den persona ægger optimismen i amerikanerne gennem den ‘positive thinking’, som Trump selv benytter sig af. Det er meget psykologisk.

“War is over, if you want it” sang Lennon, så hvorfor skulle man ikke kunne “Make Amerika Great Again”? – Hvis det altså er det man vil?

Køb Hege Storhaugs bog her!