FBI-agent Peter Strzok kom out of the blue og er pludselig centrum i både Hillarys e-mail-skandale, Huma Abedin/Anthony Weiners e-mails på afveje, Christopher Steeles skidtspand om Trump, overvågningen af Carter Page og Team Trump og på toppen af det hele: Trumps påståede samarbejde med russerne.
Det er så man må gnide sig i øjnene: Er det muligt, at en og samme mand har spillet en central rolle i alle disse nøglehistorier, som berører USAs fremtid?
Det må betyde, at Peter Strzok er en vigtig mand. Nogen anden konklusion er ikke mulig.
At Strzok kunne falde fra en sådan position til at blive sagsbehandler i personaleafdelingen, siger noget om, at han var blevet en stor belastning for specialefterforsker Bob Mueller.
Mueller fyrede ham i august, men først lørdag fik vi at vide hvorfor: Han havde udvekslet anti-Trump-beskeder med sin elskerinde, FBI-advokat Lisa Page, som var så grove, at Mueller måtte skille sig af med ham.
Men det var ikke Mueller, som afslørede Strzok. Det gjorde den interne kontrol i Justitsministeriet. Han skulle gennemgå behandlingen af Hillarys email-server og det var i den forbindelse, athan opdagede Strzoks beskeder. Alarmen gik, og Mueller var tvunget til at handle.
Man kan spekulere: Er det rimeligt, at de overordnede ikke var klar over, hvor Strzok stod politisk? Eller kan det have været årsagen til, at han fik en så central rolle i stort set alle de brændbare politiske historier?
Strzok blev i hvert fald regnet som «pålidelig». Sagerne var i trygge hænder hos ham. Han var med til at forhøre Hillary samen med en jurist fra justitsministeriet, som er on the record for at have bidraget til Obamas valgkamp.
Det vi ser konturene af, er en administration, som er fuld af mennesker, som arbejder for den ene politiske fløj. Denne fløj er på kollisionskurs med den befolkning, den skal tjene.
Donald Trump føler sig så selvsikker, at han nu tør udnytte denne tillidskløft.
Trump tweetede, at FBIs renommé hænger i laser.
I dag, på vej til Utah, sagde han, at Michael Flynn havde løjet for FBI en gang, og det var ikke alvorligt, det var en «proces-løgn». Hillary løj for FBI gang på gang, tilsvarende lovbrud har sendt folk i fængsel i årevis, hun ødelagde beviser, alligevel sker der intet med henne.
Mike Flynn har fået ødelagt sit liv, sagde Trump. Hillary fortsætter som før. Hvor er retfærdigheden?
Trump har et instinkt for, hvad folk tænker og føler.
I dag var han i Salt Lake City sammen med senator Orrin Hatch. De skulle ophæve en båndlægning af naturområder, som Obama havde gennemført, trods massive, lokale protester. – Det er deres land, de ved, hvordan man skal tage vare på det, sagde Trump.
Han har nu en selvsikkerhed, som han ikke har haft i et stykke tid. Den værste storm er redet af. Julehandelen kommer til at slå alle rekorder. Dow Jones stiger og stiger.
Trump er ved at positionere sig. Modstanderne har forsøgt at ødelægge ham, som menneske og politiker.
Det vækker modvilje hos almindelige mennesker. De tænker: Det er ikke fair play! Alle mod én? Det er bedst, at jeg tager parti for the underdog,
Når denne underlegne er præsident i Amerikas Forenede Stater, er der en anden faktor, som spiller ind: Hvilken presse er det, der angriber vores præsident dag ud og dag ind?
Trump har holdt ud, og han er ved at få et lille overtag.