Den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, har tilstået bevidst at have løjet til FBI om kontakten med den russiske ambassadør. Indrømmelsen gælder to samtaler med ambassadør Sergej Kiseljak.

Det er ikke let at finde ud af, hvad det handler om, og hvad der er så alvorligt. Man skal se det større billede for at forstå, hvad det handler om: Bob Mueller og hans team forsøger at ramme USAs præsident. Det gør de ved at gå efter de svageste led.

Medierne har gået utallige runder i ringen, hvor de har hamret løs på Trump-administrationen. Så sent som i går meldte New York Times, at Lex Tillerson er på vej ud, og i dag hedder det, at Trump er i ved at miste grebet. Medierne holder masken og ler aldrig.

Det gør Mueller heller ikke. Flynn står godt for hug. Han har selv rodet sig ud i sager gennem lobbyvirksomhed for Tyrkiet og Rusland, og derefter ved ikke at være helt sandfærdig over for vicepræsident Mike Pence om, hvad han sagde til den russiske ambassadør. Det kostede ham jobbet som national sikkerhedsrådgiver.

De ting Flynn indrømmer at have løjet om, er det svært at se noget alvorligt ved. De to samtaler foregik i overgangsfasen, dvs. efter valget, hvor ethvert team har følere ude til andre stater.

Den første samtale fandt sted 24. januar og omhandlede de sanktioner, som Obama havde indført mod Rusland. Flynn hævder, at han ikke bad russerne om at afstå fra at gengælde sanktionerne. Det ville være til Trumps fordel, hvis Putin ikke gjorde det.

Men af en eller anden grund har Flynn ikke indrømmet, at han bad russerne vente med at reagere. Dét kan nu bruges mod ham.

The charging document says Flynn lied to the FBI on Jan. 24 when he denied asking Kislyak on Dec. 29 «to refrain from escalating the situation in response to sanctions that the United States had imposed against Russia that same day.»

Det kan ikke siges at have været en alvorlig forseelse. At bede Rusland afstå fra at eskalere situationen efter, at Obama havde indført sanktioner, var et bidrag til at opretholde forholdet.

Prosecutors say that Flynn lied when he said that during a Dec. 29, 2016 conversation with Kislyak, he did not ask the Russian diplomat “to refrain from escalating the situation in response to sanctions that the United States had imposed against Russia that same day

Court filings show one count accuses Flynn of wrongly claiming «on or about December 22nd 2016» that he «did not ask the Russian Ambassador to delay the vote on or defeat a pending United Nations Security Council resolution and that the Russian Ambassador subsequently never described to Flynn Russia’s response to his request.»

Men Flynn indrømmer nu, at han bad russerne samarbejde for at lægge resolutionen død. Det er det, man forventer at en amerikansk administration skal gøre. Hvis Obama gjorde det modsatte, er det en delikat sag, som er lidet flatterende for demokratene.

Resolutionen, lige før jul, vakte voldsom opsigt i pro-israelske kredse og blev taget som bevis på, at det liberale USA har vendt Israel ryggen. Samtalen den 22. december er således meget interessant. Den kaster lys over Obama-administrationens kniv i ryggen på Israel. Tom Rogan i washingtonexaminer.com:

That’s very interesting.

Because on Dec. 23, 2016, the U.N. vote went ahead. In the absence of a U.S. veto, Israel was condemned for its settlement construction in the West Bank. Yet that’s just the mid-point of the story. Four days after the resolution passed, top Russian diplomats told the Israeli press that they had attempted to delay the U.N. vote. Was this as a response to Flynn’s petitioning?

Very possibly.

Russerne har ikke offentliggjort, at havde forsøgt at forhale resolutionen. Måske på Flynns opfordring. Da det kom til stykket, stemte de for.

Faren for Bob Mueller er, at han ikke har kontrol over, hvad efterforskningen kan afdække. Den kan rive begivenheder med sig, som sætter Obama-administrationen i et rigtig dårligt lys.

Resolutionen 22. december er en af slagsen. Israelerne sagde, at de havde håndfaste beviser på, at Obama stod bag.

As I explained in early January, Israel effectively admitted that it had spied on the Obama administration and had found out that the U.S. was responsible for advancing the resolution. Israel also claimed that it would share its «sensitive» and «ironclad» information with the then-incoming Trump administration.

Spørgsmålet er: Blev Flynn orienteret af israelerne om, at Obama-administrationen stod bag? Var det derfor, han forsøgte at intervenere overfor russerne? Hvis svaret er ja, er det en langt mere delikate sag for demokratene, end at Flynn har løjet.

Flynn siger, at han har haft det hårdt de seneste måneder.

However, he said, «I recognize that the actions I acknowledged in court today were wrong, and, through my faith in God, I am working to set things right. My guilty plea and agreement to cooperate with the Special Counsel’s Office reflect a decision I made in the best interests of my family and of our country. I accept full responsibility for my actions.»

Medierne holder sig til manuskriptet, som siger, at der skal findes skurk i Trump-administrationen, en som kan lede dem til the smoking gun: beviset for Russia collusion.

De skriver, at det var en senior-kilde i Trumps team, som instruerede ham om russer-kontakterne.

Selvfølgelig var det dét. Flynn opererede ikke i et vakuum på dette tidspunkt, i overgangsperioden.

Man forsøger at gøre noget ekstraordinært ud af noget ordinært.

Spørgsmålet er, hvor længe det holder.

http://www.foxnews.com/politics/2017/12/01/michael-flynn-pleads-guilty-to-false-statements-charge-in-russia-probe.html

http://www.washingtonexaminer.com/michael-flynn-charged-with-lying-to-fbi-expected-to-plead-guilty/article/2642261