Det er næppe nogen nyhed, at danskere skal se sig godt for, når de bevæger sig rundt i storbyernes Allah-beherskede kvarterer. Man skal ikke kikke de vagthavende jihadister lige i øjnene, hvis de passerer en på gaden, men slå blikket ned, som det sømmer sig for en undermand. Man skal ikke gå og fjante, som vantro danskere har for vane. Og hvis man ikke udviser fornøden respekt for den lokale retsorden, har man provokeret og er dermed ansvarlig for enhver ballade, der måtte opstå.

Under alle omstændigheder findes der ingen ordensmagt, som du kan få hjælp fra tids nok til at afværge de tæsk, der er lagt op til.

Ingen vil rigtigt tale om det, men sandheden er vel, at vi har affundet os med de sharia-styrede enklaver i og omkring de store byer. De giver ikke anledning til bekymring – hverken hos politikerne eller deres vælgere – når blot de ikke breder sig ind på dansk område. Man vil jo gerne have lov til at leve frit i sit eget land, selv om det godt nok er skrumpet i takt med shariaens udbredelse.

Spørgsmålet er, om denne underforståede lokumsaftale (I har jeres bydele, vi har vores) holder meget længere. En ven har sendt mig følgende beretning fra det indre København – et område, der ellers blev betragtet som sikkert for danskere.

” Man slentrer gennem byen.

Ca kl. 03:00 i Læderstræde i København, folk har drukket tæt og moret sig og nogle er efterhånden på vej hjem, et sådan selskab passerer jeg foran en cafe, den består af 7-8 mennesker som nok har været i halvtredserne, de står midt på gaden som i øvrigt er en gågade og er i godt humør. Da jeg er ca 30 meter længere nede af strædet kan jeg høre en bil køre ned af gaden og den stopper da selskabet står i vejen, med det samme bliver der dyttet for at signalere at de skal flytte sig, det gjorde de måske for langsomt eller også vrissede de lidt af dem der sad i bilen, hvad ved jeg, jeg står trods alt 30 meter væk, men der blev ikke råbt af dem der sad i bilen.

Men ud af bilen springer nu en meget høj bredskuldret ung mand med udenlandsk baggrund og det efterhånden velkendte muslimske fuldskæg, han har den efterhånden ligeså velkendte “Fuck dig dit dansker svin” attitude på og føler sig så krænket over, at de ikke bare lystrede og sprang til side øjeblikkeligt, at han råbende og voldsomt truende går hen mod selskabet bakket op af vennerne fra bilen, selskabet bakker tydeligt skræmt tilbage, muslimen råber truende til en mand i gruppen at “du skal sige undskyld”, det råber muslimen et par gange hvorefter en kvinde i selskabet fremstammer et “han har jo sagt undskyld”, muslimen er dog langt fra tilfreds og fortsætter intimideringen af det skræmte selskab, der nu befinder sig i den besynderlige position at mændene har trukket sig om bag kvinderne for ikke at få ørene i maskinen, ydmygelsen er nu total og efter at have tiltalt selskabet som en flok usle hunde og kællinger, sætter de unge muhammedanere sig triumferende ind i bilen og kører videre ud i nattelivet.

Hvad siger en mand til sin kone efter en så brutal indenomsoverhaling, hvordan skal han nogensinde fremstå som familiens beskytter, når han må gemme sig bag den. Og det skal retfærdigvis siges at mændene i selskabet ikke havde en jordisk chance for at vinde en slåskamp mod muhammedanerne pga alder og størrelse. De “muhammedanerne” jager i flok og de udser sig altid et let bytte, og vi danske københavnere går for 94% vedkommende troligt ned og stemmer på partier der ikke vil bekæmpe den adfærd.

Med hensyn til selskabet vil jeg gerne lige kende deres stemmeafgivning, før jeg tager stilling til, om jeg skal grine eller græde.”

Så vidt beretningen fra Læderstræde.

Lad os anskue den ud fra et nøgternt, strategisk synspunkt.

Den muhamedanske adfærd breder sig, fordi den har kunnet ydmyge danske mænd, som ikke havde forestillet sig, at de skulle til at føre krig, når de bevægede sig rundt i byen. Det var sådan noget man hørte om under den tyske besættelse, men nu hersker fred og fremgang, og alle bør forholde sig roligt.

Danskerne har stadig rigeligt med kampkraft til at afvise muhamedanske anslag, men det kræver for det første, at de har fattet, hvad islam går ud på og hvilke kampmidler, den benytter sig af. For det andet, at de evner at organisere sig.