Når borgerrepræsentanterne sidder og tinger om de lønnede bestyrelsesposter, har de selvfølgelig et bestemt vederlag i tankerne. Men sådan må det ikke hedde sig. Man begynder derfor med den bestyrelsespost, der skal besættes. Forhandlingslederen spørger derefter: “Er der nogen iblandt os, der er særlig egnet til at bestride denne vanskelige post?”

Det er der altid, og ud over glæden ved at nyde kollegernes tillid, går det nu op for den nys udpegede, at der medfølger et honorar af en bestemt størrelse.

I Alternativets tilfælde har en sådan fremgangsmåde været umulig, for der er åbenbart ingen, der forestiller sig, at Alternativet kan bestride nogen som helst post.

De husker nok tilbage på det år og tre måneder i 2011-2012, da Uffe Elbæk huserede i Kulturministeriet.

Men pengene skal jo falde. Så i Alternativets tilfælde begynder man med pengene. Senere vil man finde ud af, hvad de skal være betaling for.

Som det ifølge TV2 er formuleret i konstitueringsteksten:

“Parterne er endvidere enige om, at Socialdemokratiet og Radikale Venstre tilfører bestyrelsesposter til en værdi af 125.000 kroner til Alternativet.”

Det er hermed slået fast, at Alternativet er ligeså materialistisk som alle os andre – blot på en særligt charmerende måde.